Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Case II: Simone er studerende og gravid

Gravid som studerende

Simone er 24 år, studerer psykologi på universitetet og får SU, da hun bliver gravid. Simones kæreste er også studerende og på SU. De bor sammen i en lejlighed.

Ekstra SU-klip

Simone har ret til følgende ydelser: SU: 6090 kr før skat. Simone får 12 ekstra SU klip, som hun vælger at få som dobbeltklip i 6 måneder, hvor hun holder barsel fra studiet. Hendes kæreste får 6 ekstra klip. Simone og hendes kæreste kan efter fødslen også få et forsørgertillæg til SU på 2.433 kr pr. måned før skat, da de begge er studerende på SU. Herudover kan de låne mere i SU lån (1.559 kr/mdl udover det alm SU lån. I alt kan hun låne 8.039 kr/mdl). Læs mere på su.dk

Kan tjene mere ved siden af

Simones kæreste, som arbejder i Netto ved siden af studiet, må tjene mere, uden det trækkes fra i SU’ en. De søger også om særligt børnetilskud til uddannelsessøgende hos Udbetaling Danmark og får 1.855 kr pr. kvartal. Herudover får de den skattefrie børneydelse på 4.506 kr pr. kvartal.
Da barnet er født, søger de om boligsikring og får også et tilskud til huslejen.

(Opdateret maj 2018)