Kære brevkasse, Jeg er 22 år gammel og under uddannelse. Min kæreste er 20 år og har fuldtidsarbejde. Vi har været sammen i 7 måneder. Jeg har netop fundet ud af, at jeg er gravid i uge 10.
Min kæreste tog den positive test meget pænt til at starte med, da abort var en selvfølge for ham. Vi har ikke brugt beskyttelse, og han mener, at jeg har lovet ham at tage en abort. Dette er ikke korrekt og jeg mener heller ikke, det er relevant, når jeg pludselig står i situationen og føler, det er helt forkert med en abort.
Vi har forsøgt os med at tale en smule omkring det. Først var han helt lukket, så åbnede han sig lidt op og så blev han helt lukket igen. Han mener ikke, at jeg er klar til at være mor til hans barn, fordi jeg ikke har rejst hele verden rundt og oplevet, hvordan andre mennesker opdrager deres børn, at jeg ikke har nok livserfaring. Han vil ikke sætte et barn ind i “den virkelighed, vi lever i” (han vil være millionær, før han sætter et barn til jorden, bogstaveligt talt) og hvis jeg vælger at gøre det, vil jeg ødelægge hans liv, hans mor, hans bror og barnets liv. (Hans mor støtter meget op omkring at få barnet).
Han kan ikke forstå, at en abort er svær for mig, fordi der er tusindvis af andre kvinder, der har taget en abort før mig og så siger han, at jeg altid kan gå ud og få et barn efter aborten, men at han ikke kan “ikke få barnet”. Vores livssituation kan godt klare et barn. Han har fuldtidsjob og jeg er på elevløn. Derudover er min familie meget ressourcestærk. Jeg kan også klare det som alenemor rent praktisk og økonomisk.
Det er en meget svær situation at stå i for mig. Mine veninder kan se, hvor meget det påvirker mig, og de siger, at jeg skal beholde barnet. Det er svært at skulle beholde et barn så meget imod en, man elsker så højt’s vilje. Det er hårdt at skulle blive set på som værende en sindssyg kælling, der “bare beholder et barn mod farens vilje”… Jeg synes, det er et kæmpe dilemma og jeg har rigtig svært ved at finde frem til noget. Jeg ville ønske, vi var enige.
Men hvem har mest ret til beslutningen…
Svar:
Hej
Hvor er det en svær situation for dig. I har ikke brugt beskyttelse mod graviditet, din kæreste har tænkt, at abort var en selvfølge, hvis du blev gravid. Og din kæreste har et ret uoplyst syn på abort; selvom mange kvinder får abort, så er abort en meget alvorlig “ting”, det handler om et lille ufødt barn, og de fleste kvinder får det psykisk svært bagefter. Prøv at lade din kæreste læse om fosterudviklingen og lad ham evt læse i brevkassen om kvinders reaktion på abort. Du har det svært med abort, du er i risiko for at få det svært efter en abort, vil han byde dig det?
Det er ikke mærkeligt, at han ikke ønsker et barn nu. Men det skulle han have tænkt på tidligere. Sex kan føre til graviditet, særligt sex uden prævention. Han er sikkert i en slags chok, og kan slet ikke forestille sig at skulle være far. Men heldigvis er graviditeten lang og meget kan nå at falde på plads, både praktisk og mentalt. Hans forestillinger om, hvor meget et lille barn kan ødelægge, er ret overdrevne. Og hans forventninger til dine forberedelser, før du skal blive mor, er også urimelige.
Heldigvis lyder du ikke til at lade dig ryste af det. –Jeg håber ikke, han kalder dig “sindsyg kælling”, for det skal du ikke finde dig i. Du skriver, at din familie er ressourcestærk, det lyder du også til at være. Du har tænkt meget igennem, og talt med både din kærestes mor og dine veninder, der alle støtter dig. Tillykke med det. Selvfølgelig ville du ønske, at I var enige, og at du ikke skulle beholde barnet mod din kærestes vilje. Du elsker ham højt, og mon ikke han også elsker dig højt? Vil han presse dig til en abort du ikke ønsker?
Ingen af Jer har planlagt graviditeten, men I er begge ansvarlige for undfangelsen af det lille nye liv. Du er klar til at tage ansvar. Hvem har mest ret til at bestemme? Det er dig, der er gravid, det er dit valg og det er primært dig, der skal leve med dit valg, uanset hvad du vælger. Hvad vil du helst leve med? Hvis du vælger barnet, bliver du mor, med alt hvad det indebærer og måske går din kæreste fra dig. Men måske besinder han sig og kommer tilbage, eller han lader være med at gå.
Hvad kunne hjælpe ham til at overskue at beholde barnet? Kender I andre par, der er blevet forældre, som I kunne tale med? Hvis du vælger abort, bliver din kæreste nok glad. Men måske du får det svært, og måske det kommer til at få konsekvenser for Jeres forhold. Måske du mister både barn og kæreste.
Lyt til dig selv, lad dig ikke presse til en abort, du ikke ønsker.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig og Jer.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske
