Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Støtte

Jeg vil gerne give den rigtige støtte

Mænd og kvinder kan godt opleve at reagere forskelligt på samme hændelse, og har måske brug for forskellig hjælp. Jeres reaktioner og følelser er reelle, og det er vigtigt, at I prøver at forstå hinanden.

Måske du skal opfordre din kæreste/hustru til overfor dig at sætte ord på, hvordan hun har det. Få hende til at fortælle om de følelser, hun er fyldt af. Lad hende mærke, at du gerne vil forstå, hvordan hun har det, og hvordan hun oplever det, hun skal igennem. Måske skal du spørge hende konkret, hvordan du kan støtte hende bedst?

Samtidig er det også vigtigt, at hun kender til dine følelser og tanker. På den måde kan I hjælpe og støtte hinanden bedst.

Måske skal du tage initiativ til, at I sammen sætter jer ned og læser om, hvordan andre har haft det. Søg viden og bliv klogere sammen.

Forsøg helt grundlæggende at indgive din kæreste/hustru den fortrøstning, at I to er sammen om dette, og at du som mand og far har i sinde at tage dit ansvar på dig.

Abortlinien er også til for dig!

Ring til Abortlinien: 48394848 – åben hver aften (ikke lørdag) mellem kl. 19 og kl. 22; eller skriv direkte til en rådgiver: post@abortlinien.dk, eller skriv anonymt til brevkassen eller chatten.

Relateret læsning:

Jeg burde ha været mere opmærksom