Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Efter abort

Mange har det svært efter en abort

En abort er for alle en alvorlig og svær beslutning og glemmes derfor ikke bare med det samme. Det er heller ikke ualmindeligt, at du efter aborten kan føle lettelse, men også tunge følelser som skyld, savn og skam. Modsatrettede følelser som glæde og sorg på samme tid er ikke ualmindeligt.

Kaotiske tanker

Dine tanker kan være kaotiske med overvejelser, om du nu valgte det rigtige. Måske har du følt dig presset af kæreste, mand, familie eller læge, og en naturlig reaktion kan da være vrede mod disse mennesker, som ikke støttede dig i det, du helst ville have valgt. Du vil muligvis opleve forandringer i dit parforhold.

Nogle kvinder vil efter en abort få en sværere reaktion af længere varighed. Det synes kun naturligt at reagere stærkt. Der findes endda en samlet betegnelse for dette: Postabortsyndromet.

Ikke alene

Tal med nogen om det! Det er vigtigt, at du ikke forsøger at fortie eller fortrænge det, som er sket i dit liv. Intet menneske bør bære så tunge oplevelser alene. Du har ret til en støttesamtale. Kontakt evt. Abortlinien  48 39 48 48, skriv en mail til post@abortlinien.dk eller tag en snak med din læge.

Hvis du har fået en sen abort, altså senere end uge 12, har du ret til at blive henvist til en psykolog og få Sygesikringens hjælp til regningen.

Hjælp til dig, der sørger

Abortbarnet.dk er et virtuelt mindested til minde om det aborterede barn.

Formålet at ære det ufødte, aborterede barns minde. Mindesiden ønsker at give plads til sorg og fortrydelse og vise hen til Guds tilgivelse. Mindesiden er tænkt som et redskab for enhver, der sørger over et barn, de har mistet ved abort.

Besøg abortbarnet.dk og tænd et lys for det barn, der lever videre i dine tanker, eller skriv et brev, der udtrykker hvad dit hjerte er fuldt af.

Baggrundsstof

Oversigtsartikel: Psykiske følger

Uddybende artikel: Abort som psykisk traumatisering af psykolog Bjørn Håkonsson, Malmö. Her finder du også relevante kildehenvisninger.