Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Økonomi

Der er hjælp at få

Når man bliver gravid uden det var planlagt, vil det ofte sætte en masse bekymrede tanker i gang.
Hvordan skal jeg klare det? Hvad siger min kæreste/mand eller mine forældre? Hvad med min fremtid? Hvordan vil jeg magte opgaven som mor? Hvordan skal det hænge sammen økonomisk?

Svært at overskue det hele

Det kan være svært at overskue det hele – især hvis man går med det alene. Det er meget vigtigt at dele det med nogen og få hjælp til at overskue situationen. Det kan være din familie, dine veninder eller en anden, du har tillid til.  Eller det kan være en professionel som din læge, en præst eller en socialrådgiver ved kommunen. Disse har tavshedspligt og kan rådgive dig om dine muligheder. Du kan også ringe til Abortlinien anonymt og drøfte din situation med en rådgiver.

Der er mange muligheder for hjælp

Det er helt naturligt at blive usikker og urolig for, om man kan klare det.
Mange spørgsmål kan dog falde på plads, når der kommer lidt mere ro på, og det er vigtigt ikke at træffe overilede beslutninger.
Hvis du beslutter dig for at føde dit barn, er der mange muligheder for at få hjælp og støtte både økonomisk og praktisk.

Tre situationer

I: Under 18 år

Hvis du er under 18 år og gravid, er det ekstra vigtigt, at du får hjælp til at overskue, hvad du skal gøre. Du kan henvende dig til din kommune og bede om at tale med en familierådgiver.
De fleste kommuner har et beredskab, der kan hjælpe og støtte en ung mor i at magte opgaven med barnet. Mange steder er der også grupper for unge mødre, hvor man kan mødes med andre i samme situation og tale om, hvordan man tackler forskellige aspekter af det at være ung og mor.
Hvis du er under 18 år, skal dine forældre som udgangspunkt forsørge dig. Hvis du imidlertid selv bliver forælder, kan du søge om uddannelseshjælp via Jobcenter og Ydelsescenter i din kommune, når du har født. Nogle kommuner yder støtte allerede under graviditeten, eftersom der i lovgivningen er mulighed for at søge om dækning af de udgifter, der er en følge af graviditeten for unge under 18 år. I særlige tilfælde vil der kunne udbetales uddannelseshjælp, såfremt man har været forsørget af arbejde eller andet og pga. graviditeten ikke er i stand til det længere.
Såfremt du ikke kan bo hjemme hos dine forældre, har kommunen også pligt til at hjælpe med at skaffe en bolig til dig, når du får barn, samt tilbyde støtte til dig og dit barn i hjemmet.
Efter fødslen vil du kunne søge uddannelseshjælp. Beløbet afhænger af, om du er enlig eller samlevende, samt om du vurderes uddannelsesparat eller aktivitetsparat (Se under afsnit om Uddannelseshjælp/kontanthjælp).

II: Under uddannelse

Hvis du er under uddannelse (både ungdomsuddannelse og videregående uddannelse), gælder der andre regler, der tilgodeser den gravide og enlige forsørger. Får man et barn, bliver man berettiget til ekstra SU. Som udgangspunkt får moderen 12 måneders ekstra SU, og faderen 6 måneders ekstra SU. Disse ekstra “SU-klip” kan så udbetales på forskellige måder. Derudover stiger dit fribeløb, når du bliver forælder. Det vil sige, at du må tjene mere ved siden af din SU. Man berettiges også til at tage et større studielån. Søg yderligere oplysninger på SU-styrelsens hjemmeside. Endvidere har par, hvor begge er studerende, mulighed for at søge om et særligt børnetilskud til uddannelsessøgende hos Udbetaling Danmark.

III: Uddannelseshjælp/Kontanthjælp

Hvis du ikke har arbejde eller har andre muligheder for at forsørge dig selv og dit barn, kan du søge om uddannelseshjælp/kontanthjælp hos din kommune. Beløbet afhænger af, om du har en kompetencegivende uddannelse, din alder, om du er gift eller samlevende samt hvad din evt. samlever har af indtægt.
Hvis du er over 30 år, samt hvis du er under 30 år, men har en kompetencegivende uddannelse, har du ret til kontanthjælp.
Unge under 30 år uden en uddannelse har – som følge af kontanthjælpsreformen pr. 1. januar 2014 – ikke længere ret til kontanthjælp. De skal i stedet modtage uddannelseshjælp, som er en ydelse på niveau med SU. Det skal vurderes, om du er uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Man er uddannelsesparat, hvis man er klar til at gå i gang med en uddannelse indenfor 1 år.
For de uddannelsesparate svarer uddannelseshjælpen til SU.
Hvis man ikke er uddannelsesparat, er man aktivitetsparat. Der kan ydes et særligt aktivitetstillæg til de unge, der har brug for en særlig indsats, for at kunne gå i gang med en uddannelse eller starte på et arbejde, såfremt man siger ja til at indgå i et aktivt tilbud.
For de aktivitetsparate kan ydelsen (uddannelseshjælp + aktivitetstillæg) komme op på det nuværende kontanthjælpsniveau.
Barsel tæller som en død periode, så det afhænger af, om du var uddannelsesparat eller aktivitetsparat, før du blev forælder.
Du skal først henvende dig i Jobcenteret og forklare årsagen til din henvendelse, og derefter kan du søge om uddannelseshjælp/kontanthjælp i Ydelsescenteret. Der er forskellige betingelser for at modtage uddannelseshjælp/kontanthjælp, herunder krav om at stå til rådighed for samtaler, jobsøgning, indgå i uddannelses- eller jobrettede aktiviteter, samt i øvrigt medvirke til at forbedre dine muligheder for at komme i uddannelse og arbejde så hurtigt som muligt.
Du kan allerede fra 12. graviditetsuge søge uddannelses- eller kontanthjælp.

Kontanthjælpsloft

Med virkning fra 1. oktober 2016 er der trådt nye regler om loft over kontanthjælpen i kraft.
Det betyder, at der er fastsat et loft for hvor meget, man maksimalt kan modtage i uddannelses- og kontanthjælp + boligstøtte og særlig støtte til høje boligudgifter. Loftet er forskelligt fra person til person alt efter, hvilken ydelsessats, man er indplaceret på og hvilken familietype, man er i. Der bliver reduceret i særlig støtte og boligstøtte, hvis man overstiger loftet.
Endvidere er der samtidig indført en 225 timers regel, som betyder, at der stilles krav om ordinært arbejde i 225 timer årligt for at kunne opretholde kontanthjælp og uddannelseshjælp på samme ydelsesniveau. Hvis man ikke kan dokumentere at have arbejdet 225 timer, reduceres ydelsen eller den kan helt bortfalde.
Få vejledning om hvad det konkret betyder for dig hos din kommune.

Særlig hjælp til enlige forsørgere

Enlige forsørgere kan have en række ekstra udfordringer, som de får særlig støtte til, så de kan tage en uddannelse. Som ung, enlig forsørger uden uddannelse vil du modtage uddannelseshjælp og en uddannelsesrettet indsats efter de samme regler som andre unge uden uddannelse. Det vil blandt andet sige, at din ydelse vil afhænge af, om du er uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Reformen indeholder derudover også en række særlige tiltag, der skal støtte dig som enlig forsørger i at blive klar til uddannelse.(Kilde: bm.dk)

Ret til uddannelsesvejledning i barselsperioden

Hvis du er på barsel, har du ret til uddannelsesvejledning i de sidste tre måneder af din barselsperiode. Det skal sikre, at du har fokus på, hvad der skal ske efter barslen. Det er din sagsbehandler, der – gerne i samarbejde med din sundhedsplejerske – har ansvaret for, at du får uddannelsesvejledning i din barselsperiode.

Netværk og støtte på skolerne

Der bliver oprettet lokale studiestartsnetværk for unge forsørgere, som du kan få glæde af, når du starter på en uddannelse. Du får også ret til en studiestartskoordinator, der løbende skal hjælpe og støtte dig i de udfordringer, du vil møde, når du starter på en uddannelse.

Særlig økonomisk støtte

Din kommune får mulighed for at give dig et økonomisk tilskud, der skal dække relevante udgifter i forbindelse med uddannelsesstart. Det kan være tilskud til at købe nødvendigt værktøj, andet udstyr og nødvendige undervisningsmaterialer. Du får i praktikperioder ret til en ekstra ydelse, der forhindrer, at du i praktikperioder går ned i indkomst. Du får mellem et grund- og hovedforløb på uddannelsen, herunder i sommerferien, mulighed for at søge om en behovsbestemt engangshjælp. Engangshjælpen kan du få i den periode på op til to måneder, hvor du reelt står uden forsørgelsesgrundlag.

Generelle støttemuligheder

Du kan til enhver tid henvende dig til din kommune og søge om hjælp økonomisk og socialt. Alt afhængig af dit behov for støtte vil du på kommunens hovednummer blive henvist til en sagsbehandler. Du vil ofte få flere sagsbehandlere tilknyttet, da der er sagsbehandlere inden for mange forskellige områder. Du vil måske få en økonomisagsbehandler, en jobcentersagsbehandler og en familierådgiver. Yderligere vil du skulle henvende dig til en eller flere andre medarbejdere i Udbetaling Danmark, hvis du søger om boligsikring eller børnetilskud.

Boligsikring

Hvis du er forsørger og bor til leje, kan du søge om boligsikring, som er et økonomisk tilskud, hos Udbetaling Danmark. Boligsikring beregnes på baggrund af husstandens indkomst og formue, antal børn, huslejens størrelse og boligens areal. Se dog afsnit om kontanthjælpsloft, da boligstøtten kan blive reduceret, hvis du er på kontanthjælp eller uddannelseshjælp.
Afhængig af den samlede indkomst vil der også være mulighed for at søge fripladstilskud til daginstitution.

Anden hjælp

Derudover er der i loven givet mulighed for, at en enlig forsørger kan ansøge om hjælp til enkeltudgifter hos Ydelsescenteret i kommunen. Der kan f.eks. søges om hjælp til etablering i egen bolig, nødvendigt udstyr til barnet, indskud, flytteudgifter og lign. eller hjælp til uforudsete udgifter.

Børnebidrag

Begge forældre har pligt til at forsørge deres børn. En forælder, der ikke bor sammen med barnet, kan blive pålagt at betale børnebidrag til den, der forsørger barnet.
Hvis du f.eks. er enlig mor, skal barnets far betale børnebidrag til dig. Der skal som minimum betales normalbidrag (1.307 kr. pr. barn mdl. i 2016).
Hvis den ene forælder ikke vil udbetale bidrag, kan beløbet udbetales forskudsvis af kommunen, som bagefter opkræver beløbet af den bidragspligtige forælder.

Børnefamilieydelse

Børne- og Ungeydelse udbetales skattefrit til alle børn kvartalsvis og udgør kr. 4.470,- kvartalsvis for børn fra 0 – 2 år i 2016. Beløbet bliver mindre for aldersgruppen 3-6 årige og 7-14 årige. Se mere på skat.dk eller borger.dk

Børnetilskud til enlige

Enlige forsørgere (samt tvillingeforældre) kan søge om børnetilskud hos Udbetaling Danmark.
Der kan søges om et ordinært og et ekstra børnetilskud.
Det ordinære børnetilskud er på 1.358 kr. i kvartalet (2016) for hvert barn.
Det ekstra børnetilskud er på 1.384 kr. i kvartalet (2016) – uanset hvor mange børn du har. Både det ordinære og ekstra børnetilskud er skattefrit.
Der kan yderligere søges om et særligt børnetilskud på 3.921 kr pr. kvartal (2016), hvis den ene forælder er ukendt eller død.
Se mere på borger.dk. (Opdateret oktober 2016)