Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Manden

Hvordan griber jeg situationen an?

Måske sidder du ved siden af din gravide kæreste eller hustru. Måske er du glad? Måske er du frustreret, bange eller irriteret? Eller måske sidder du med en helt anden følelse? Dine følelser er reelle, og det er vigtigt, at du vedgår dem overfor dog selv. Du er ikke alene, andre har siddet i samme situation som dig.

Måske er din situation en helt anden? Måske er du bekymret for, at du har presset din kæreste eller hustru til at få en abort, hun ikke ønskede? Du sidder måske tilbage med dårlig samvittighed, fordi du kan se, at hun har det svært og ikke rigtig kan komme videre i sit liv?

Det kan også være, at det er dig, der sørger over, at din kæreste eller ægtefælle valgte, at I ikke skulle beholde barnet. Også for dig gælder det, at dine tanker og følelser er reelle og rigtige for dig. Det er vigtigt at finde nogen at dele sin historie med.

Måske kan denne side give dig svar på nogle af dine spørgsmål? Måske kan den være med til at løse op for nogle af de tanker som fylder?

Abortlinien er også til for dig!

Ring til Abortlinien: 48394848 – åben hver aften (ikke lørdag) mellem kl. 19 og 22; eller skriv direkte til en rådgiver: post@abortlinien.dk, eller skriv anonymt til brevkassen eller chatten.