Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Generelle støttemuligheder

Ingimage

Støtte til gravide

Henvend dig til din kommune

Du kan til enhver tid henvende dig til din kommune og søge om hjælp økonomisk og socialt. Alt afhængig af dit behov for støtte vil du på kommunens hovednummer blive henvist til en sagsbehandler. Du vil ofte få flere sagsbehandlere tilknyttet, da der er sagsbehandlere inden for mange forskellige områder. Du vil måske få en økonomisagsbehandler, en jobcentersagsbehandler og en familierådgiver. Yderligere vil du skulle henvende dig til en eller flere andre medarbejdere i Udbetaling Danmark, hvis du søger om boligsikring eller børnetilskud.

Boligsikring

Hvis du er forsørger og bor til leje, kan du søge om boligsikring, som er et økonomisk tilskud, hos Udbetaling Danmark. Boligsikring beregnes på baggrund af husstandens indkomst og formue, antal børn, huslejens størrelse og boligens areal.
Afhængig af den samlede indkomst vil der også være mulighed for at søge fripladstilskud til daginstitution.

Anden hjælp

Du kan søge tilskud fra kommunen til at dække rimeligt begrundede enkeltudgifter, der er uforudsigelige, hvis du har været ude for ændringer i dine forhold. Der kan f.eks. søges om hjælp til etablering i egen bolig, flytteudgifter, medicin eller tandbehandling. Læs mere om økonomisk tilskud fra kommunen på borge.dk

Børnebidrag

Begge forældre har pligt til at forsørge deres børn. En forælder, der ikke bor sammen med barnet, kan blive pålagt at betale børnebidrag til den, der forsørger barnet.
Hvis du f.eks. er enlig mor, skal barnets far betale børnebidrag til dig.
Hvis den ene forælder ikke vil udbetale bidrag, kan beløbet udbetales forskudsvis af kommunen, som bagefter opkræver beløbet af den bidragspligtige forælder. Læs om børnebidrag på borger.dk.

Børne- og ungeydelse

Børne- og ungeydelse udbetales automatisk til alle børnefamilier og beløbet er skattefrit. Beløbet afhænger af barnets alder og ens indkomst i øvrigt. Find på borger.dk den ydelse du er berettiget til.

Børnetilskud til enlige

Du kan få forskellige børnetilskud afhængig af din situation, f.eks. hvis du er enlig, under uddannelse, har en pension, faderen er ukendt eller du på anden måde står i en udfordrende situation.
Læs mere om børnetilskud på borger.dk