Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Breve 2022

Pixabay

Offentliggjorte breve

5. december 2022

Kære lille stjerne

På en måde håber jeg, at du er blevet til en fin, funklende stjerne på himlen. At jeg kan kigge op og der er du, kiggende ned til os og dine søskende. Du var i den grad et ønskebarn – efter flere års fertilitetsbehandling med din bror, skulle vi kun igennem et enkelt forsøg med dig og så stod vi med en positiv test og senere scanningsbilleder, der viste at alt var fint.

Indtil nakkefoldsscanningen – så var intet fint længere. Vi fik omkring 10 % chance for at du var sund og rask og ville overleve til og efter fødslen. 10 %. Vi vidste med det samme, at det ville vi ikke kunne byde dig – 90 % risiko for alvorlige kromosomfejl, 90 % risiko for genfejl, hjertefejl, udviklingshæmning, død under fødslen, død i løbet af de første par år…

Og alligevel var det den sværeste beslutning i vores liv, og jeg har grædt så mange tårer siden da. Det var jo meningen, at du skulle være sund og rask, den lillebror eller -søster som vores lille familie manglede og som vi ventede på. Et drømmebarn.

Vi nåede at snakke om navne, hvilken søskendevogn vi skulle have, hvad vi skulle gøre når nu vi ikke havde børneværelser nok. I stedet blev jeg kørt ind på en operationsstue dagen før det ville have været for sent, og du blev taget fra os for altid, mens jeg sov.

Det sidste jeg husker før jeg faldt i søvn før operationen, var at jeg holdt mig på maven, hvor du lå, og tænkte på hvor meget jeg elskede dig, mens tårerne løb ned af mine kinder. Jeg tænkte det igen og igen: jeg elsker dig, jeg elsker dig, jeg elsker dig, jeg elsker dig.

Den eneste trøst jeg har i al dette er, at alt du nåede at mærke i dit korte liv, var min kærlighed og varme. Lyden af min og fars stemme, måske dine søskendes stemmer også, lyden er mit hjerte der bankede, måske en fornemmelse af min hånd på ydersiden af maveskindet. At du lå trygt og fint i min mave, og voksede under og i mit hjerte.

Jeg håber virkelig, at de havde ret i de 10 %. Det finder vi måske aldrig ud af – hvis testene ikke viser noget, kan vi kun tro på, at det var den rigtige beslutning.

Uanset hvad savner vi dig noget så forfærdeligt, hele tiden, altid. Jeg håber virkelig på, at der er mere mellem himmel og jord, og at vi ses igen i et andet liv. Så vil jeg give dig al den kærlighed, jeg aldrig kan komme til i dette liv. Jeg vil altid elske dig. Jeg vil altid savne dig. Du vil altid mangle – et evigt tomrum i mit hjerte.

Til vi ses igen lille stjerne – jeg elsker dig. Hele verdens kærlighed – din mor.

 

15. juni 2022

Kære Anna

Jeg ved ikke, hvorfor jeg kalder dig det, men i mine tanker har du altid været en pige. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle sidde her 36 år efter, at du blev frarøvet livet, og skrive til dig.

Jeg er ikke imod abort, og jeg er ikke kristen. Det har jeg aldrig været. Men det har påvirket mig meget mere at få en abort, end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig.

Jeg var kun 18 år dengang, og det samme var din far. Jeg ville have barnet, han ville ikke. Jeg var i 12. uge, da jeg blev klar over, at jeg var gravid. Lægen pressede mig. Jeg skulle tage en beslutning med det samme.
Det første år efter, at du havde forladt min krop, var det værste. Jeg var rasende på din far. “Du har slået mit barn ihjel!” skreg jeg. Og efter 3 mdr var jeg ham utro og slog op.

På den dag, hvor jeg have haft termin, begyndte jeg at bløde. Jeg blødte og blødte. Det varede i næsten 14 dage, og jeg blødte igennem alting. Det var, som om min krop huskede.
Selv sørgede jeg forfærdeligt over dig. Savnede dig, men blev gjort til grin af mine venner, når jeg prøvede at snakke med dem om det. “Kom videre,” sagde de. “Hvorfor skal du tage sådan på vej? Jeg kender én, der fik en abort, og det var altså ikke noget særligt.”

Med tiden fik jeg det lidt på afstand, og skæbnens ironi ville, at jeg fandt sammen med din far igen. Vi fik et nyt barn sammen. Din lillebror, selv om det føles mærkeligt at skrive det, for her i familien er han jo kendt som storebror.

Da han var knap 2 år, blev jeg gravid igen, og af uransagelige grunde, begyndte du at spøge i mine tanker. Det var, som om sorgen sprang op og brød ud i lys lue. Jeg blev også vred på din far igen. Alle mine følelser var i kaos, og det endte med, at jeg måtte gå til psykolog for at få bearbejdet tabet over dig, så jeg kunne tage imod din næste lillebror.

Nu er der gået 36 år, og jeg tænker stadig på dig. På, hvem du ville have været. Om du mon også ville have fået børn ligesom din bror? Kunne jeg have haft mange flere børnebørn, end jeg har nu? Ville du have lignet mig eller din søster, som blev født 12 år efter dig?

Jeg kommer aldrig til at få svar, men jeg håber, din sjæl er derude og har det godt, og at du kan tilgive mig. Jeg kommer i hvert fald aldrig til at glemme dig.

Kærlig hilsen din mor.

PS. Efter din bortgang gav jeg mig selv ét løfte: Aldrig a få en abort igen, uanset omstændighederne. Og det har jeg holdt.

Barnets navn: Anna

 

16. marts 2022

Undskyld, jeg elsker dig!

Barnets navn: Baby

 

9. marts 2022

Jeg har aldrig savnet nogen så meget, som jeg savner dig, selvom jeg aldrig mødte dig. Jeg er sikker på, at du har det godt, hvor du er nu. Du ville uden tvivl have været elsket ubetinget, hvis du var blevet en del af vores liv. Ingen er perfekt, så dermed heller ikke mig.

Det kom som et chok og beslutningen blev taget hurtigt. Jeg kan stadig ikke se vores liv som forældre resten af vores tid, men jeg føler en skyld over, hvad jeg gjorde mod dig.

Du skal vide, at jeg elsker dig højt, og at jeg kun ønskede det bedste for dig. Du var perfekt. Det var vi ikke. Jeg håber på, at jeg en dag kan blive tilgivet og får lov at møde dig på den anden side.

Barnets navn: Lille engel

 

7. februar 2022

Kære lille baby T.

Du var så fin, du blev holdt elsket og kysset. Jeg nåede og mærke dig sparke i maven. Men du fik aldrig lov til livet. Tænker på dig hver dag. Forbander sygdom langt væk! Hvorfor kunne vi ikke få lov og se dine øjne og høre dig le? Vil aldrig glemme dig, vil altid mangle dig.

Da du blev født sagde jordemoderen at vi havde gjort den fornemste opgave som forældre – vi havde skånet dig for fremtidige lidelser. Jeg ved hun har ret og finder trøst i disse ord – men samtidig er skylden på mine skuldre stor og stilheden fra omverdenen sønderrivende.

Elsker dig min lille skat og ville ønske du var i mine arme altid.
Kærligst din mor.

Barnets navn: Baby T

Du kommer aldrig tilbage, men du er alligevel til.