Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Breve 2013

Offentliggjorte breve

12/21/2013 – 16:48
Da jeg fandt ud af, at jeg var gravid blev jeg så lykkelig. Selvom jeg kun var 18 år, vidste jeg at jeg nok skulle klare det. Ville gøre alt. Jeg fulgte dagligt med på nettet om det lille væsens udvikling. Når min kæreste rørte min mave kunne jeg ikke blive mere lykkelig. Min mor og venner støttede mig,. Men pludselig begyndte min kæreste at sige at det vil ødelægge hans liv og at hans familie aldrig vil snakke med ham igen, hvis jeg fik barnet. Følte ikke jeg havde andet valg end en abort. Prøvede at ignorer mine følelser. Men nu 4 år efter er jeg stadig dybt ulykkelig over mit valgt. Jeg føler at jeg bliver straffet og sikkert aldrig får børn. Jeg tror aldrig jeg tilgiver mig selv for det. Jeg forstår slet ikke jeg fik aborten. Sorgen fyldet så meget at jeg mister alt lyst til livet når jeg tænker på det. Det var jo mit lille barn.. Håber Gud tilgiver mig. Håber jeg en dag kan leve med det.

12/16/2013 – 19:20
Min skat, mor gjorde noget dumt. Mor var forvirret og ked af det. Jeg ville ønske, at jeg vidste hvad jeg nu ved. Havde jeg vidst det, så havde mor aldrig valgt dig fra. Mor forsøger at give dig søskende og dermed ære dit minde. Jeg elsker dig, min lille skat. Vi ses igen en dag. Kys fra mor.

11/14/2013 – 21:04
Til min käre lillesöster eller lillebror Jeg husker, vores mor var meget ked af det en periode, da jeg var ca 9 år gammel. For 2 år siden fik jeg at vide hvorfor. Da jeg var gravid med mit 5 barn, fik jeg pludselig at vide af mor, at du, (hendes 5. barn) ikke fik lov at leve. Jeg blev först vred, for at far og mor havde “frarövet” mig og mine söskend en bror eller söster. Jeg gläder mig sådan til at möde dig og läre dig at kende. Og det vigtigste jeg vil sige til dig. Jeg ved, at mor var dybt ulykkelig, stadig sörger og har fortrydt mange gange siden. Hun er en fantastisk mor, og hun elsker dig lige så höjt som os andre. Jeg ved, du findes, hvor kärligheden er sand og uden fejl, og jeg tror, du vil stå klar med tilgivelsens åbne arme og tage imod mor engang. Mit önske og bön, for mor og alle mödre ligesom hende, er, at hun og jer derude, allerede nu må märke tilgivelsens velsignelse. Gud elsker jer alle på trods af… For Ham er ingenting umuligt. Vi ses, knus din storesöster.

11/09/2013 – 16:02
Til min elskede lille skat , som aldrig nåede at se livets lys. Mor er så frygtelig ked af at måtte tage afsked med dig på den her måde. Jeg kunne ikke bære tanken om at lade dig vokse op med en far som ikke evner at give dig den kærlighed, tryghed og stabilitet som du for alt i verden fortjener. Jeg er så ked at at måtte sande at din far som ellers altid har ønsket børn nu svigter os fuldstændigt. Men det er min skyld. Jeg burde have indset det efter flere års svigt i vores forhold. Jeg er så ked af at jeg ikke har været i stand til at vælge den rigtige mand i mit liv som kunne behandle dig og mig ordentligt. Jeg håber at du har det godt og hviler trygt hos Gud i himmelen og at i med tiden vil kunne tilgive mig for min frygtelige synd. Det vil jeg aldrig selv kunne tilgive mig selv for. Tilgiv også din far, for han ved endnu ikke hvad han har mistet. Mor elsker dig så højt lille du, før du overhovedet kom til drømte jeg om dig, mærke dig, holde dig. kysse dig, trøste dig, høre din gråd og din latter.. I mit hjerte vil du altid være mit ønskebarn. Glem aldrig det lille skat. Mor savner dig så meget. Kan ikke beskrive den ulidelig tomhed jeg føler nu hvor du ikke er hos mig mere. Min sjæl er sønderknust. Kære Gud, pas godt på mit elskede barn, giv den den kærlighed som jeg ikke selv har kunnet give . Amen

11/05/2013 – 22:35
Undskyld min skat, alle ods var mod dig og mig… mod os.

11/03/2013 – 20:37
Jeg er ked af at du ikke kunne komme til verden, jeg er for ung til det, og du fortjener ikke et liv med en far som er ligeglad og skænderier… Jeg er dybt nede over alt det her… Jeg er vildt ked af jeg ikke kunne opleve dig vokse op og se hvordan du ville se ud. Om du ville ligne mig, eller din far.. Håber du har det godt hvor du er… du vil altid være i mine tanker <3 :-(

10/20/2013 – 23:25
Jeg er ked a jeg valgte dig fra. Men jeg var for ung til at blive mor. Du er i mine tanker vær dag, både hos mig men ikke mindst hos din far. Da vi begge var glade men bare ikke klar..

10/20/2013 – 17:02
Du vil aldrig blive glemt, du vil altid være i mit hjerte. Jeg var så ung dengang, og jeg ville aldrig kunne tage vare på et barn. Undskyld, undskyld. Jeg elsker dig.

10/19/2013 – 19:04
Kære lillebror eller lillesøster, som jeg aldrig fik. Jeg tænker på dig hver dag, selvom jeg aldrig nåede at lære dig og kende. Du betød noget, inden du overhovedet var født. Jeg havde glædet mig i en længere periode. Dagen jeg fik af vide, at du ikke skulle til verden alligevel, brød jeg sammen i gråd. Jeg havde virkelig glædet mig til at holde dig i mine arme, lære dig en masse ting, og hjælpe dig gennem livet. Jeg er ked af, at det gik som det gjorde. R.i.p <3

10/19/2013 – 18:17
Kære Mathias Mor elsker dig. Vi ses i Himlen

10/03/2013 – 22:43
Søde lille du, jeg er så ked af at jeg ikke skal møde dig! Jeg er bange for at jeg ikke kan byde dig det liv jeg mener du fortjener. Jeg var ikke klar over at du var blevet til og derfor har jeg ubevist udsat dig for sager som jeg nu er bange for du kunne have taget skade af og som jeg ikke har overskud til at gennemgå med endnu et barn. Håber du vil tilgive mig for hvis mulighederne havde været anderledes ville jeg ikke have sluppet dig for noget i verden!

10/03/2013 – 21:29
kære mors lille skat jeg fortryder så meget at jeg ikke havde psyke nok til at gennemføre så du fik lov til at komme til verden hvis jeg kunne så lavede jeg det om men det kan jeg det svære ikke mor elsker dig og du vil altid have en plads i mit hjerte selvom du aldrig kom til verden er du aldrig glemt hilsen din mor

10/02/2013 – 00:11
Kæreste lille baby, som jeg fravalgte at give en chance i livet. Undskyld er ikke nok. Det er hårdt at se tilbage på nu, efter 4 år. Jeg begriber ikke, at jeg dengang ikke overhovedet overvejede muligheden om at lade dig komme til verden. Jeg kan ikke give andre end mig selv skylden – og jeg har ikke engang en god grund. Omstændighederne var måske ikke optimale. Jeg selv var ung, og din far var ikke i stand til at varetage rollen. Men jeg kunne have klaret det selv. Jeg kunne have givet dig et godt liv. Jeg fortyder. Må du for evigt funkle som den klareste stjerne på himlen, og kaste lykke på de børn jeg engang skal have.

09/08/2013 – 00:29
Kære Jonas. Jeg skriver til dig nu, fordi der snart er gået 3 måneder siden du forlod mig. Og jeg ved det var mig som gjorde det, men jeg tænkte mig slet ikke om. Jeg undskylder en million gange. Og hvis du sidder oppe i himlen, kan du også mærke hvor ked af det jeg er. Jeg tænker på dig dagligt, og selvom du kun var hos mig i 2 måneder er det ubeskriveligt. Aldrig når nogen så langt væk, gjort så stort et indtryk på mig. Jeg forstår slet ikke selv hvad jeg har gjort, men det er gjort nu, og det æder mig op indefra, og jeg ved ikke om jeg er ved at blive sindssyg eller hvad jeg er, men det er bare så svært at holde det her for sig selv. Jeg føler du sidder et eller andet sted og du gør sådan at jeg har det så dårligt. De første 14 dage græd jeg hver dag, flere gange om dagen, og jeg græder stadig flere gange i ugen over det. Jonas jeg elsker dig, og det vil jeg altid gøre! Undskyld! Kærlig hilsen din sørgende 15 årige mor

08/15/2013 – 02:11
jeg savner dig så utroligt meget.. 5 år efter jeg har mistet dig.. tænker jeg stadig på dig.. det var ikke fordi mor ikke elskede dig at du måtte væk.. det var fordi mor var ung og bange.. bange for konsekvensen ved at få dig.. bange for at være alene med dig.. Bange for at miste sin mor og far.. du skal vide jeg elskede dig også selvom du aldrig kom til verden.. jeg er aldrig stoppet med at elske dig.. og skyldfølelsen hænger stadig i mig.. du vil aldrig bliver glemt på fredag er det 5 år siden.. og hverdag hver eneste dag tænker jeg på dig.. hvordan det ville have været med dig.. hvor stor du havde været nu.. jeg vil aldrig glemme dig.. jeg gemmer dig i mit hjerte.. du fik aldrig dagens lys at se.. men mit hjerte slog for dig og du er en del af mig.. jeg håber du kan tilgive mig.. at du ikke hader mig.. med tiden håber jeg du tilgiver mig.. at jeg kommer til at tilgive mig selv.. jeg begik en fejl.. og fejlen var ikke at være ung og gravid.. fejlen var at få dig fjernet.. du er mit hjerte blod du er mit lille barn… [forkortet] … farvel lille skat du er mit et og alt.. Undskyld.. mor elsker dig forevigt og altid.. du vil forevigt være i mors hjerte.. du bliver aldrig aldrig glemt.. JEG ELSKER DIG.. Hilsen din mor

07/30/2013 – 08:14
Søde lille du, Det var virkeligt, du var virkelig.. Fra begyndelsen mærkede jeg dit liv vokse og jeg vidste du var stærk. Du skal vide at jeg har dig i mine tanker, jeg bære dig nu i mit hjerte. Jeg længtes efter dig, som mor kan jeg ikke finde ro nu. Farvel min lille stjerne – må du funkle blandt de smukkeste. Sandheden er, at jeg elsker dig. Farvel min engel, mor.

07/12/2013 – 18:49
Min lille pige, Malene, jeg savner dig for hverdag der går, selvom det snart er 4 år siden jeg mistede dig, så er mit savn til dig, det største jeg i mit liv har haft. Da jeg så dig på scanningen tænkte jeg, min lille pige, men du gik bort i uge 17. :( Savnet er stort, og min kærlighed til dig, kan ingen nogesinde forstå!

06/26/2013 – 18:02
Kære lille elskede skat. Jeg kan slet ikke beskrive hvor stor min kærlighed er til dig og hvor elsket du var, er og altid vil være. Du står som en helt særlig stjerne og et lys for mig og jeg bærer dig med mig i mit hjerte overalt, i mine tanker, jeg tænker tit på dig og savner dig, og græder over dit tab. Jeg er så ked af du ikke fik lov at komme ind i verden. Jeg ved du er passet på hvor du er nu. Beslutningen var den sværeste i mit liv og jeg har fortrudt det mange gange siden. Jeg gjorde det af kærlighed og dyb fortvivlelse, jeg så ingen anden mulighed, jeg kunne ikke finde modet, jeg er så ked af det. Jeg kunne ikke bære at du måske kom ind i en verden og skulle starte dit liv svært med en mor og far som ikke havde fundet fodfæste i livet og som alting stod meget meget uklart omkring, jeg kunne ikke byde dig et liv der var utrygt. jeg ville ønske jeg havde kunne give dig livet, at tingene var anderledes, det er en stor sorg og et stort tab for mig. Intet er din skyld. Du var min store drøm, du har siden givet mig livet mening som jeg aldrig har mærket før, jeg elsker dig altid og ved du er den stærkeste smukkeste kærligste lille sjæl. jeg elsker dig altid lige som du er – kærlige tanker, og kys fra din mor.

06/03/2013 – 11:57
Jeg fortryder det så inderligt, at jeg lod andre bestemme over mit liv, og dit med. Jeg har haft det dårligt lige siden (september 2011). Hvis jeg kunne gøre det om, så gjorde jeg det.

04/21/2013 – 23:53
Kære lille du, du som desværre ikke kom til verden.. Det var ikke et valg jeg tog, det skete bare. Jeg var så ked af det, og jeg bebrejder mig selv for hvad der skete! Jeg tænkte på hvordan du ville se ud, når du engang ville kom til verden. Men så skete der, som der ikke måtte ske. Du er i mine tanker, ligemeget hvor og hvornår. Selvom du ikke nåede at blive mere end et par uger, så var du stadig mit barn. Du lever videre i mit hjerte og i mit sind. Dit køn, ved jeg ikke noget om.. Jeg smiler, fordi du var her, men jeg græder fordi du er væk. Jeg elsker dig <3 Varme og kærlige hilsner, fra din mor.

04/15/2013 – 17:06
Til sommer 2013 havde du, mit første barn, været 5år gammel. Du, min anden, havde været 4år. Jeres mormor pressede mig sindsygt, hun ville ikke have jer, som jeg ville. Fordi vi er muslimer og jeg ikke var gift. I ved jeg tænker på jer hver eneste dag og det vil jeg til den dag jeg dør, elske jer, fortryde jeres manglende tilværelse. Jeg ved i begge var drenge, lav en plads til mig i himlen, jeg glæder mig til at se jer. I skal have en bror til september, jeg ville ønske han havde sine storebrødre hos ham. Bed for jeres bror, mine engle. Mor er nu gift og jeg har sørget for den bedste far til jeres bror. Tilgiv mig, jeg vidste ikke bedre, jeg lod alle presse mig, undskyld undskyld undskyld. Jeg er kun 21 men håber tiden vil flyve, så jeg snart kan se jer. Jeg elsker jer for evigt

04/04/2013 – 16:45
Du var min nevø men fik ikke lov til at leve. Du havde en kromosomfejl. Jeg har tænkt på dig i alle de 12 år der er gået siden dit liv blev taget. Det gjorde så ondt på mig for du blev skabt af Gud. Jeg ved du er i Hans hænder nu, det bedste sted der kan tænkes. Mon jeg er den eneste der nogensinde har villet dig og har bedt for dig? Elsker dig. Moster

03/07/2013 – 16:24
Du har her mulighed for at skrive en hilsen tilegnet det barn, som lever videre i dit sind og dine tanker, selvom det aldrig blev født. Skriv hvad dit hjerte er fuldt af. Hvis du ønsker det, vil din hilsen stå her på siden i en periode til minde om dit barn og til hjælp for andre i en lignende situation.

Du kommer aldrig tilbage, men du er alligevel til.