Offentliggjorte breve
9. september 2023
Mit hjerte er fyld af sorg når jeg skriver det her. Og det har det været siden jeg forlod dig. Du var ikke planlagt, men af den grund elskede jeg dig ikke mindre.
Jeg og din far havde ikke kendt hinanden længe. Jeg var ikke et godt sted psykisk for at kunne give dig det liv, du fortjener. Jeg var kun 18 og var overbevist om, at det var det bedste jeg kunne gøre for dig. Det var det alle andre sagde.
Selvom du ikke var særlig gammel, var du stadig hos mig i al den tid. Jeg fik lov til at se dig en enkel gang også, selvom du ikke var andet end en lille blob i min livmoder. Jeg knyttede mig til dig fra det øjeblik jeg så de 2 streger på testen. Det er snart ved at være 1 år siden, men jeg savner dig stadig ligeså meget. Det knuser mit hjerte, at det skulle ende sådan her.
Jeg har altid elsket dig, og det vil jeg gøre til den dag, jeg selv forlader verden. Jeg vil aldrig kunne gøre det her om, men du skal vide, at hvis jeg kunne, så havde jeg gjort det. Så havde jeg givet dig det bedste liv du fortjener.
Du vil altid være min første baby lige meget hvad. Jeg var ung og i tvivl, men jeg vidste, at jeg ikke kunne sige farvel til dig. Jeg ville ikke have, det skulle ende sådan. Du havde fortjent det bedste liv, og jeg gav op på dig.
Jeg elsker dig mere end livet. Jeg vil aldrig glemme dig, du vil altid være i mine tanker og mit hjerte. Jeg elsker dig og vil gøre alt, jeg kan, for at give din søskende det liv du havde fortjent, men du vil altid være min første
Navn: Lille bebs
23. august 2023
Mine små ❤️❤️
I var ikke planlagt og I kom på et dumt tidspunkt i vores liv. Derfor tog vi valget. Vi vidste ikke I var to, men det var I.
Nu fortryder jeg af hele mit hjerte at I ikke fik lov at blive. Vi kunne have fundet ud af det. Jeres fire søskende kunne have lært jer at kende. Jeg tænker på jer hver dag og selvom i kun var små bitte ❤️❤️ så føler jeg en kæmpe tomhed nu, hvor I er væk.
Jeg har mistet en del af mig. I vil altid være i mit ❤️
Navn: Tvillingerne
17. august 2023
Kære lille du!
Mit lille menneske. Jeg valgte dit liv fra, tilgiv mig – for jeg kommer aldrig til at tilgive mig selv. Trods du aldrig nåede at fylde min hånd, så satte du dybe spor i mig. Du blev aldrig en del af verdenen – men du blev en stor del af mig.. og dér gror du. Og du fylder meget.
Inden i er der blevet bygget et hjem til dig, som er opbygget med mine psykiske følger, da jeg valgte dig fra – i stedet for til. Jeg sidder med en angst, som er blevet til en ond cirkel der bare vokser og vokser. Den er mere eller mindre til stede hele tiden og nogen gange titter den frem, hvor den eksplodere. Nogen gange i bestemte situationer – andre gange ud af det blå. Jeg mister min selvkontrol og forstand. Jeg kan ofte ikke genkende mig selv.
Når jeg sidder med det alene, fortæller jeg mig selv, at du bare er kommet for at sige hej. Det starter oftest med hjertebanken, som spreder sig i bølger igennem hele kroppen. Jeg føler, at jeg har svært ved at stå på mine ben – at de bliver ligesom gelé. Min krop begynder at ryste og jeg har pludselig ikke længere kontrol over den. Jeg tænker tit på, at den følelse jeg får dér, er den følelse du havde. En følelse af, at miste kontrol og situation. Man er ligesom bare i det og kan hverken gøre til eller fra.
Jeg føler ikke, at jeg er noget værd, og nogen gange har jeg en følelse af, at jeg aldrig rigtig er glad. Jeg føler mig indesluttet – jeg føler mig fanget. Fanget i min egen krop, i mine egne tanker, i mig selv og ofte er det sådan, at jeg går ind i mig selv. Ind i mig selv, lige dér hvor du er. Nogle gange finder jeg ro dér – andre gange fare jeg vild. Det er et sted hvor ingen bliver lukket ind, der er kun du og jeg.
Jeg har stadig en sorg og har ikke kunne få mig til at begrave dig. Det er svært at sige farvel til dig. Det er svært at give slip på dig. Det er svært at forlade dig igen og jeg tror aldrig, helt inderst inde, at jeg kommer til det. Du vil altid være inde i mig og det skal jeg leve med. Det vil jeg også – og jeg tror, at jeg en dag vil finde ro i det. Men ikke nu, ikke i morgen og det accepterer jeg. Det er okay. Du må gerne være her. Du er mere end velkommen. Trods jeg valgte dit liv fra – så er du stadig mit barn. Du er min spireengel. Et stort eksempel på, at små ting også kan fylde meget.
Jeg har en følelse af had og jeg kan ikke placere det had nogle steder. For hvis skyld er det? Er det overhovedet nogens skyld? Er det min skyld? Er det hans skyld? Er det fortidens skyld? Hvis skyld er det? Jeg har et behov for at placere skylden et sted, så jeg kan rumme mit had – så jeg kan tilgive. For hvem skal tilgives?
Jeg sidder ofte med følelser, jeg skammer mig over. Jeg sidder med en følelse af, at jeg er indebrændt over et andet barn. Et barn, som ikke har noget med dig at gøre – men et barn der fik lov til at møde verdenen. Et barn, hvis hjerte og sjæl er i live. Jeg er indebrændt. Indebrændt på dén følelse. Det er en følelse som bestemt ikke er fair. En følelse som bunder i mange andre følelser, en følelse af at beskytte dig – forsvare dig – en følelse af skyld – en følelse af sorg og en følelse af, at jeg er fuldstændig knust indeni.
Jeg kan med tiden rumme det – og jeg kan mærke, at den følelse forsvinder langsomt væk. Det går langsomt, men det går fremad og det finder jeg betryggende. Jeg kan se fremskridt – og det giver mig en indre ro. Og hvad plejer man at sige? Tiden heler alle sorg. Tiden har brug for tid.
Jeg savner dig. Jeg dagdrømmer om dig. Dagdrømmer om det smil du aldrig kunne give mig. Dit smukke ansigt er brændt fast bag min nethinde. Da jeg så dig for første gang, lå du der i fosterstilling – med hænderne bøjet op mod dit ansigt. Jeg kunne se omridset af dine læber, din næse, dine øre og dine øjne. Små lukkede øjne. Du havde den sødeste lille trutmund og din næse mindede mig om han’s. Dine øre sad tæt ind mod dit hoved. Så små og fine.
Jeg så dig. Jeg så dine bevægelser, du var så forsigtig og så uskyldig. Du lå bare dér. Du var omringet af en masse fostervand, for min krop insisterede på at passe på dig. Der var meget af det, fik jeg fortalt. Jeg formåede det bare ikke. Jeg har svært ved at falde til ro om aftenen, for der har du en tendens til at spøge rigtig meget og jeg bilder mig selv ind, at du kommer dér – for dér giver jeg mig tid til dig. Dér har du min fulde opmærksomhed og dér kan du fylde så meget du har brug for. Dér bliver jeg ikke distraheret eller forstyrret.
Jeg har svært ved at italesætte dig. Jeg har svært ved at italesætte din skæbne – og vores situation. Jeg har svært ved det, fordi alle følelser dukker op på én gang. Jeg har svært ved at være i det. Jeg har svært ved, at mine følelser bliver til ord. Det gør ondt. For mig er det et kæmpe tabu og jeg skammer mig. Jeg prøver at forsvare, ved at sige jeg gjorde det af kærlighed. Jeg gav en kærlighedserklæring – en stor en – for den kostede et liv. Den kostede meget på min psykiske konto. Det blev en dyr regning. Den kostede noget af forholdet, den kostede faktisk meget. Kontoen stod i minus – men det er sådan, at kontoer kan vokse igen. Heldigvis.
Jeg kommer aldrig til at glemme dig, men jeg kan komme til at leve med det. Det er også okay. Én dag, der vil der komme en anden spire – ikke en som erstatter dig, men en som udfylder det tomrum der blev efterladt. Du er blevet til en del af mig – en del af min historie – en del af mit indre.
Barnets navn: Lille du
16. august 2023
Kære lille sjæl
Tak fordi du valgte mig som din mor. Er så ked af hvad jeg har gjort og fortryder hver eneste dag. Jeg var bange og følte ikke jeg kunne være en god nok mor. Dine søskende var store så jeg var bange for at overskuddet ikke var der til dig. Lige nu savner jeg dig meget og alt føles tomt indeni. Du vil altid være i mit hjerte mit 3 barn❤️
Barnets navn: Lille sjæl
8. maj 2023
Hej Amira!
Jeg skriver til dig med en bøn om tilgivelse. Jeg undskylder, jeg måtte gå igennem en abort, men var ikke klar til at passe på dig og give dig det liv, du fortjener. Jeg er både for ung og syg til det. Der er intet andet i verden jeg vil mere end at kunne holde dig i mine arme, være den mor du fortjener. Livet, du ville have fået, ville ikke være noget godt for dig. Jeg tænker på dig hver evig eneste dag og savner følelsen. Jeg var meget chokeret i starten og har grædt siden, for jeg ville ønske, jeg kunne være din mor. I dag ville du have været 8 måneder henne i min mave. På din forventede fødselsdag tænder vi lys for dig. Du var ikke uønsket på nogen måde, du er elsket, du er savnet. Jeg elsker dig selvom du har fik vinger for tidligt.
Barnets navn: Amira
24. april 2023
Hej lillebror Helmer💙
Hvorfor? Det hele er så uretfærdigt.. Jeg og far havde sådan glædet os til at se dig vokse op, lærer at gå og tale.. Du var helt igennem perfekt og sparkede så meget, helt ligesom din storebror💙Men du havde brok i mellemgulvet, som gjorde at dine små lunger ikke havde en chance for at udvikle sig… Der var simpelthen ikke plads til dem, de var fladmast af din mavesæk og tarme… Det er sjældent det sker, så jeg er så ked af det skulle ske for dig min elskede dreng… chancerne for overlevelse var så små, at far og jeg ville skåne dig for et liv med mange operationer og evt hjerneskade 💔 Det var ikke sikkert, at du ville overleve graviditeten sagde de…
Jeg var 21+6 da du kom til verden, og du var den smukkeste lille bitte dreng nogensinde… Nu har du fået en fin gravplads overfor oldemor, og vi besøger dig så tit vi kan, for det fortjener du!💙
Jeg vil aldrig glemme dig Helmer.. Det knuser mit hjerte, men jeg er glad for du ikke skal lide… Mor og far og storebror elsker dig foreviget min skat💔
Barnets navn: Helmer
26. marts 2023
Undskyld at jeg ikke gav dig en chance. Jeg bærer sorgen og skylden hver dag. Jeg håber du kan tilgive mig.
14. marts 2023
Kæreste lille dig! Du var ønsket og elsket men omstændighederne gjorde, at vi desværre var nødsaget til at give slip på dig. Du ville være blevet elsket af os alle. Både din store bror og din store søster tænker på dig. Hver dag og hvert år på den dag, du skulle komme, lægger vi blomster i haven til minde om dig. Ved vi skal mødes en dag. Håber og tror du har det godt, hvor du er nu. Elsker og savner dig.
Barnets navn: Simone
Du kommer aldrig tilbage, men du er alligevel til.