Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Breve 2021

Ingimage

Offentliggjorte breve

11. oktober 2021

Mit kæreste lille ønskebarn.

Du skulle have været mit lykkeligste øjeblik, som jeg skulle have delt med din far. Men sådan blev det ikke. Din far var ikke klar, og jeg ønskede ikke du skulle vokse op i en verden, hvor din far ikke var i stand til at ønske og elske dig.

Du vil være min livs sorg. Jeg altid vil have med mig. Mit drømmebarn.

Jeg håber du og din farfar passer godt på hinanden. Du skal vide, at din mor elsker dig af hele sit hjerte, og at du har taget en del af mig med dig. Vi ses igen en dag, hvor vi langt om længe vil blive forenet.

 

19. august 2021

Hey du ❤️ Du var smukke lille en, desværre komme du for tidligt og ind i et forvirrende tid for både din mor og far, som ikke havde et ben roligt på dette jord.

Jeg vil tænke på dig og love dig, at jeg giver din søster eller bror det bedre og rolige liv, som jeg virkelig ønsket, at kunne gide dig, så du ikke blev fortabt som din mor eller far.

Jeg undskylder af hele mit hjerte at jeg svigter dig, men du har lært os en vigtigt ting. At vi må lære og få et mere livsglæde og bedre alt end vi har nu. Vi søger begge hjælp til at kun give vores fremtidige barn det, vi ikke kun give til dig ❤️

Tak for du fik det fornuft i os og undskyld så mange gange, at vi ikke kunne ha dig med ind i det ❤️ Vil ha elsket dig af hele vores hjerte, og nu håber jeg, du kan give både din far og jeg et tip om den rette vej, som vi har gået forkert af hele vores liv.

Undskyld lille skat vi skal rette op fra nu af begge to.
Smukke himmelbarn

 

16. august 2021

Undskyld! Jeg vil altid elske dig og bære dig i mit hjerte, som jeg bar dig i min mave.

 

26. juni 2021

Kære dig.
Undskyld fordi jeg tog valget…. Men jeg var ikke klar til at være mor og med de omstændigheder der var på det tidspunkt, så havde du ikke fået den opvækst som jeg gerne ville have du skulle have haft. Der var for meget kaos på det tidspunkt og jeg følte ikke jeg ville kunne tage vare på dig alene.

Men alligevel efter over et halvt år, føler jeg sorg. Sorg over, hvad du kunne have blevet til, og om jeg virkelig tog det rette valg.
Jeg undskylder for mine og din fars vegne at vi ikke kunne give dig det liv du skulle have haft.

Barnets navn: Mynte

 

26. maj 2021

Hej min skat. På trods af jeg aldrig så dig eller havde dig i mine hænder. Så var du min og jeg kunne mærke dig som en sommerfugl i maven fyldt med kærlighed. Du gjorde mig hel.

Jeg er så ked af jeg svigtede dig selv om jeg lovede at vi nok skulle klare den. Men presset fra din far og din familie var alt for stort. Nu 5 måneder senere tænker jeg stadig på hver dag. Jeg drømmer om at holde dig og lære dig at kende. Jeg elsker dig for alt tid.

 

23. marts 2021

Kære lille. Med tårerne der triller ned ad min kind, vil jeg mindes dig og savne dig for hver dag resten af mit liv. Du vil aldrig nogensinde blive glemt i mit sind – men derimod gemmes i mit hjerte. Hvordan mon du dufter? Hvordan mon du ser ud?

Jeg får aldrig det svar, men lille; du skal vide, at jeg aldrig bliver hel igen. Jeg håber, at din sjæl flyver videre – og i så fald lever videre i mine tanker. Jeg vil tænke på dig i dag, om 1 år og om 70 år. Du er og forbliver mit hjertebarn for evigt.

Du kommer aldrig tilbage, men du er alligevel til.