Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Breve 2018

Ingimage

Offentliggjorte breve

8. oktober 2018

Kære lille ufødte liv. Hvad der virkede som det bedste for os alle tre, var måske slet ikke bedst for nogen. Jeg tænker ikke så meget over det, men noget i mig er forandret og bliver aldrig det samme igen. Jeg blev voksen, på en ny måde. Jeg blev, var og er nu mor. Selvom du aldrig vil findes, vil du aldrig være glemt i mit hjerte. Jeg elsker dig. Undskyld.

 

12. september 2018

Mit kære barn, Først og fremmest skal du vide, at mit valg intet havde med dig at gøre. Det var fuldt ud af selviske grunde. Tro mig, min elskede- du er ønsket og elsket. Jeg har aldrig mødt dig, men alligevel føler jeg at jeg har kendt en lille del af dig. Måske fordi du udspringer af mig selv. At miste dig er noget jeg aldrig vil glemme, og jeg vil altid sørge over tabet af dig. Jeg elsker dig helt ind i hjertet. Kys fra din mor. <3

 

9. september 2018

Mit lille barn … hvor har det dog været hårdt , at vide og se på andre børn , hvad du kunne have blevet til . :( Jeg er så forfærdelig ked af det , og ikke mindst fortryder jeg det. Elsket.

 

12. august 2018

Lille sjæl, jeg håber du kan tilgive mig for ikke at have været stærk nok til at kunne klare det her alene… Du var højt elsket, men mor var så fuld af angst. Det var for dit bedste for aldrig at svigte, jeg vil altid savne dig. Kys til mit lille spir.

 

21. juni 2018

Elsket.

 

7. juni 2018

Til mit kære barn. Jeg fik alt det jeg ønskede, da jeg fik nyheden om dig, men så smed jeg det alligevel væk. Guds gave modtog jeg ikke med taknemlighed. Mig og far var selviske og dumme. Du var alt hvad jeg ønskede, men vi kunne ikke klare det. Jeg var for svag. Far var usikker. Jeg ved du er ved Guds side nu, og jeg håber vi ses deroppe eller i mine drømme. Jeg savner dig, og elsker dig. Jeg beder om tilgivelse hver dag. Min lille skat. Amen.

 

25. maj 2018

Min elskede lille væsen. Jeg er så ulykkelig over mit valg. Her sidder jeg, snart 12 timer efter MA skete, og jeg fortryder inderligt. Du kunne ha’ blevet C’s lille søster – bror, min øjesten.. tilgiv mig.

 

12. maj 2018

Undskyld.. Det var ikke fordi jeg ikke vil have dig, men jeg kunne ikke passe på dig. Jeg ville gøre hvad der var bedst for dig, og du har det bedst i himmelen. Du vil aldrig mærke smerte eller sorg, kun alt den kærlighed jeg kunne give dig da du stadig var her. Jeg elsker dig! Du er og vil altid være min søn, og jeg tænker på dig hver dag. Du er min lille engel! Jeg vil holde dig i hjertet indtil jeg kan holde dig i himmelen. Håber du kan tilgive mig. Vi ses en igen en dag. -Mama.

 

17. april 2018

Min kære datter Undskyld jeg var for svag. Du havde fortjent at leve. Jeg elskede dig dengang og gør det til mit sidste åndedrag.

 

30. marts 2018

Undskyld. Jeg gjorde hvad jeg kunne. Smerterne i min krop, er der stadig. Du forsvinder langsomt ud af mig. Du ville have reddet mig fra alt det jeg frygter. Du var lyset og solens varme i en mørk vinter. Nu er du væk. Undskyld. Jeg gjorde alt det jeg skulle. Hils deroppe, og så ses vi engang. Jeg elsker dig.

 

26. februar 2018

Jeg elsker dig, som en stjerne på himlen.

 

8. februar 2018

Min kæreste engel. Dig jeg savner, dig jeg elsker. Den største fejl i mit liv var at miste dig. Fanden tage mig for a få en abort. Det eneste jeg ønsker er at få dig tilbage.

 

8. februar 2018

Lille Charlie. Jeg er så ked af at du aldrig fik en chance i den her verden, det er slet ikke din skyld. Det er min og din fars. Jeg vil altid elske dig, og du lever videre i mine tanker hver evig eneste dag. Det hele føltes så tomt lige pludseligt, men bare rolig, en dag så mødes vi igen. Godnat og sov godt lille.

 

3. februar 2018

Hej elskede. Det gør så ondt i mig at tænke på det sekund vi fik at vide at dit hjerte var holdt op med at slå. Jeg var så lykkelig, og med et føltes min verden som et skrækkeligt mareridt. Jeg ville sådan ønske at det aldrig var sket, at vi havde kunnet få lov at beholde dig. Du blev 8 uger gammel, men det føltes som om jeg havde kendt dig i en evighed. Jeg savner dig ubeskriveligt meget, men prøver at være stærk. Du var mit første barn, og det vil du altid være. Vi ses på den anden side <3

 

9. januar 2018

Åh Gud nej, hvad har jeg dog gjort? Mine englebørn. Så længe siden men stadig kan jeg ikke glemme. Hvordan skulle jeg glemme de værste oplevelser i mit liv? Hør lige på mig?! Er jeg virkelig så egoistisk at jeg tænker på hvad jeg har oplevet? Hvad med Jeres små sjæle? I fik aldrig opleve selve livet. Jeg tog alt fra Jer.

Hvordan kan jeg tillade mig at komme videre? Det kan jeg ikke. Det fortjenner jeg ikke… Hvordan kan jeg drømme om at have et barn når jeg aldrig gav Jer chancen til Jeres liv? Hordan kan jeg bede om tilgivelse når jeg ikke mener selv at jeg fortjenner det?

Kære dejlige små englebørn, min eneste trøst er at vores kære Gud sørger for Jer og I er den evige Guds trygge favn. Mor svigtede jer.. fordi andre svigtede Jeres mor. Jeg var alene, bange og vidste ikke hvor jeg skulle tage hen. Det er en undskyldning jeg plejer og sige for og kunne klare dagen. Jeg har niecer og nevøer nu og de elsker mig og jeg er nødt til at være her for dem. Jeg er sikker på de vil elske Jer. Tænk hvis I kunne mødes. Mit hjerte går i stykker af at tænke på det der kunne have været. Mine små engle. Kan jeg tillade mig at kalde Jer det? Jeg håber det.

Man plejer at sige, at man ikke ved hvad man har før man mister det. Jeg vil ønske jeg kunne lave det om. Men der findes intet jeg kan gøre for at lave det om. Intet. I vil for altid være savnet og I vil ALTID være i mit hjerte❤️

Du kommer aldrig tilbage, men du er alligevel til.