Offentliggjorte breve
12/20/2016 – 11:43
Kære Ebba Vi nærmer os årsdagen for den beslutning som jeg fortryder allermest. Nemlig at du ikke længere skulle have chancen og muligheden for at møde livet og din mor. Det har været et hårdt år fyldt med skam og skyld. Du skal vide at jeg tænker på dig hver dag, og du skal vide at du fortjente livet, men din far og jeg var ikke enige, hvilket er så egoistisk. Kærlig hilsen fra mig.
08/12/2016 – 09:27
Mit lille hjerte, jeg håber du kan tilgive mig. Mit lille hjerte jeg ønsker du har det godt, og er klar over hvilken smerte jeg har forsaget. Tilgiv mig for ikke at se! Jeg tænker på dig hver dag og håber du ved at du var ønsket! Tilgiv mig for ikke at være stærk og være svag. Tilgiv mig for at være bange for det hele! Tilgiv mig for at lytte til det der ikke var det rigtige. Jeg forstille mig nogle gange at du er der oppe og ser ned med din beskyttende sjæl. Jeg elsker dig mit lille hjerte. Jeg savner dig og vil aldrig glemme dig. Du har 2 små søskende , og de ville også havde elsket dig til verdens ende.
05/07/2016 – 17:01
-det er med tåre jeg skriver til dig. Jeg tog et valg, et dumt og egoistisk valg. Jeg fravalgte dig, og undskyld er kun et tomt ord. Der er ingenting der kan retfærdiggøre det, men jeg savner dig og er inderligt ked af hvad jeg har gjort mod dig. Ville for alt i verden ønske jeg kunnne få dig tilbage i mit liv. Elsker dig.
04/29/2016 – 13:03
Jeg tænker på dig hver dag, især nu hvor jeg venter din lillesøster/bror. Jeg og din far tænker tit på dig, og har skyldfølelse over vores fravælgelse af dig. Vi var unge, men ikke for unge, men abort syntes for alle andre at være det eneste valg, livet var svært og vi for svage. Jeg vil altid elske dig og bære dig i mit hjerte. Mit første barn. Vi ses en dag igen. Kys fra mor og far.
04/28/2016 – 21:31
Kære lille skat. Jeg er meget ked af hvor uansvarlig jeg var, ikke at beskytte mig under samlejen med din far, så du blev til i min mave. Jeg fandt først ud af at jeg var gravid med dig i uge 6, og jeg drak og røg og festede, inden jeg fandt ud af det. Hvis jeg havde vist du var der, havde jeg passet på dig. I starten var jeg bange og nervøs over hvad der skulle ske med os, jeg har hverken en uddannelse, en lejlighed og din far ham kan man ikke regne med altid. Men jeg kunne give dig en masse kærlighed og tryghed, selvom jeg er ung ville jeg kunne tage ansvar for dig. Jeg glædede mig til at have dig i mine arme, og kysse dine dejlige kinder, og se dine små fødder, se om du ville få mine brune øje. Vi skulle nok finde ud af det sammen. Men igår skete der noget uventet, min krop udstødte dig, og det var voldsomt for mig, du må ikke tro eg ikke ville have dig skat. jeg har aldrig været så ked af det før. Jeg elsker dig stadig, og det vil jeg altid gøre. kys og kram din mor <3
04/25/2016 – 11:01
Mit kære barn Nu er der gået tre år siden den dag jeg traf mit livs allerværste og for mig selv helt utilgivelige beslutning. Dine ældre søskende vokser og gror, men jeg har det som om jeg skrumper indeni, bliver lidt mere vred og bitter for hver dag der går. Jeg kan snart ikke kende mig selv mere. Mit had til din far, som påstår vi traf en fælles beslutning, vokser også. Jeg tror at din abort blev starten på enden for os. Jeg vidste det – jeg advarede. Jeg vidste jeg ikke ville kunne bære det, men ingen lyttede. Nu er det mig der skal have hjælp – ironisk nok. Det var mig der havde ressourcerne, men det er så nemt at slå folk ned på deres samvittighed når de er sårbare. Jeg tænker på, hvem du mon ville være. Når jeg møder et barn, på den alder du ville være nu – dvs. ca 2,5 år – så leger jeg med tanken om at det kunne være dig. Jeg er sikker på at du var en pige, for jeg havde det på samme måde som ved din søster. Men måske er det dig der har vundet… Du skal ikke rode med alle de ondskabsfulde ting der er i verden. Dog havde jeg elsket at hjælpe dig med det. Jeg håber vi ses en gang – det er det jeg vil ønske når jeg engang lukker mine øjne, og at du kan tilgive mig for hvad jeg har gjort! Du var så værdifuld for mig. 1000 tårer og tanker fra din mor
04/20/2016 – 10:52
Min elskede lille engel… Undskyld undskyld undskyld undskyld. Både din far og jeg tænker på dig og vi er så ulykkelige. Havde jeg vidst på forhånd dengang hvad jeg gik ind til, hvor barsk en abort er og at vi ville komme til at se dig (selvom lægerne sagde at det ville vi ikke), så havde ingen af os nogensinde kunnet overveje det valg. Vi følte os så forvirrede, vildledte og i tvivl. Jeg ved i dag at jeg skulle have fulgt mit hjerte og givet dig livet, at du skulle have boet indeni mig i ni måneder. Og det gør så uendelig ondt at vide at jeg handlede så forket, mod så smukt et lille væsen. Du var skabt i 100% kærlighed. Vi nåede at elske dig. Og gør det stadig. Undskyld…
04/15/2016 – 10:40
Du tændte et lys som jeg valgte at slukke. Jeg var svag i øjeblikket og følte mig fanget. Angsten kunne ikke slippe sit tag i mig, jeg bukkede under for den og valgte dig fra. Det gør forfærdelig ondt i dag og jeg ville give mit liv for at gøre det om. Undskyld, tilgiv mig.
01/12/2016 – 11:27
Hej skat, den dag jeg vagte dig fra var en dag i sorg. Men mor har lige fået afvide at vi skal have en søster eller bror til dig, som kommer i september. I september er det to år siden at du døde. Mor elsker dig og glæder mig til at vi ses en gang.