Græder mig i søvn efter aborten

7. oktober 2025
Min kæreste var der ikke under aborten, som så også gør mig ked af det. Hver gang vi har haft samleje, tager jeg næsten til læge, fordi at jeg tror at jeg er gravid. (Spiral har jeg) men min mor fik min søster med sådan en, vil jeg lige poientere..
Der går ud over min skole, at jeg har fået den abort. Jeg fortryder simpelthen, at jeg fik den. Der køre de tanker i hovedet på mig, at jeg har dræbt fosteret, at hvis nu min livmoder bliver syg, kan jeg ikke få et nu. Hvad nu hvis jeg kun kan få et barn og han/hun ville have en søster…? Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Ovenikøbet har jeg stress… Har overvejet psykolog men ved ikke, hvordan jeg skal bære mig an ang. Det ..
Hej
Du er ung, allerede i forhold og har et sexliv. Så blev du gravid og fik en abort, hvad fik dig til at vælge aborten? Nu er du ked af det og fortryder aborten, du tænker, at du har dræbt fosteret. Og du er bekymret for, om du kan få barn/børn senere. Det, du oplever, deler du med mange piger/kvinder, der har fået abort. Læs evt i brevkassen om andres erfaringer med abort. Læs evt. også her på siden: Efter abort og Ung og gravid.

Tag dine tanker og følelser alvorligt

Hvad skal du gøre? Du skal tage dig selv og dine tanker og følelser alvorligt. Skriv evt noget ned om, hvordan du har det. Hvem kan du tale med? Din læge skal formidle dig en samtale efter aborten, hvis du ønsker det. Evt med en psykolog. Nogle har gavn af at tale med en psykolog, hvis det er en psykolog, der anerkender abortens høje pris. Nogle har gavn af at tale med en præst om skyld og tilgivelse fra Gud. Hvis du har lyst til det, kan Abortlinien henvise til en god præst i nærheden af dig. Har du fortalt din læge, at du har fortrudt aborten? Havde din læge forberedt dig på, at du kunne få det psykisk svært efter aborten? Ved din kæreste, hvordan du har det? Overvej at vente med sex, når du er så bange for at blive gravid.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

Spørgsmål fra andre i samme situation

Her kan du læse de seneste spørgsmål fra andre, der har stået i en lignende situation. Måske kan deres tanker og svar fra brevkassen hjælpe dig videre – eller give dig mod på selv at skrive ind.

Graviditet efter abort
10. november 2025

Spørgsmål:

Hej. Jeg fik en kirurgisk abort for 3,5 uge siden, da graviditeten var gået til. Er det muligt at få ægløsning inden hcg er helt ude af kroppen? Altså er det muligt at blive gravid igen inden hcg er helt ude af kroppen?

Svar:

Hej Det er trist, at graviditeten gik til. Jeg vil opfordre dig til at kontakte din læge med dit spørgsmål. Typisk kommer ægløsning 2-4 uger efter aborten. Håber du snart bliver gravid igen og at alt forløber uden komplikationer. Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske
Følelser efter abort
6. november 2025

Spørgsmål:

Jeg ønsker at komme ud med mine følelser efter abort

Svar:

Hej Det lyder til, at du har fået det svært efter abort. Det oplever mange kvinder. Læs evt. i brevkassen om andres erfaringer med abort og læs: Efter Abort Og skriv gerne igen til post@abortlinien.dk og få mere hjælp. Håber det bedste for dig. Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske
Vrede efter frivillig abort
30. juli 2025

Spørgsmål:

Hej Brevkasse Er det normalt at opleve en form for total vrede på en selv og den partner som har været indblandet i. Det var en fælles beslutning vi to da timingen ikke var den rigtige for nogle af os, men han er begyndt og se med en ny pige og de har snakkede om børn ude i fremtiden jeg ved bare ikke hvordan min krop vil reagere på at se "faren" til mit "barn" skulle være far til et levende barn. Ved godt det er to store spørgsmål, men er virkelig i tvivl, om det er mig som er helt på afveje eller om det er normale reaktioner og om nogle har prøvet noget ligne.  

Svar:

Hej Du er slet ikke på afveje. Det er helt naturligt at reagere psykisk efter abort, også selvom aborten var en fælles beslutning. Typiske reaktioner er fortrydelse, sorg, skyld, tomhed og vrede, både overfor en selv og overfor partneren. At din partner hurtigt efter aborten, taler om børn i fremtiden med ny kæreste, er oplagt en svær situation. For, hvorfor skulle Jeres ufødte barn ikke leve, når et andet senere skal? Hvem kan du tale med om din vrede? Læs evt. i brevkassen om andres erfaringer med abort og læse evt. her: Efter abort. Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 Håber det bedste for dig. Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske  

Retten til Liv

Abortlinien drives af foreningen Retten til Liv, som arbejder for at værne om livet – også før fødslen. Vi tilbyder anonym og fortrolig rådgivning, hvor du mødes med respekt, empati og åbenhed.

Vores rådgivere lytter uden fordømmelse og giver dig viden og støtte, så du kan træffe dit eget valg. Hos os bliver du aldrig presset eller manipuleret – kun mødt i din situation.