Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Endelig gravid, men pludselig helt alene

Spørgsmål:

Jeg er blevet gravid. 9+1. Jeg har 9 spontane aborter bag mig, og 1 barn jeg fik i min første graviditet for 11 år siden. min kæreste gennem 5 år og jeg, er nu blevet pludseligt gravide, og så ændre han karakter.
Han siger han er glad, men opføre sig som, ja jeg ved ikke hvad. pludselig vil han ikke bo sammen, da det stresser hans hver dag og han har brug for ro, han mener jeg skal gå på kommunen og erklære mig enlig, og hvis jeg ikke vil det mens vi er kærester, må vi jo for alvor gå fra hinanden. Han vil ikke have mig med ud til venner, jeg skal sådan nærmest gemmes væk derhjemme, og hvis vi er ude, er han så arrogant, at det bliver ubehageligt for mig. det er meningen at vi skulle være fælles om vinter garderobe til min nuværende søn, da jeg studere, og får SU efter at vi er samboende, men det gider han ikke nu. alt i alt så føler jeg han lader mig stå helt alene i det her. både alene i bekymringen om endnu en spontan abort, men også alene i at være og skulle være mor hvis graviditeten lykkes og for det barn jeg i forvejen har.

Har ikke nogen familie

Jeg har ikke noget familie overhovedet ud over en bror 150 km væk. jeg er tilflytter til byen og netværket et tyndt, da vi ikke har boet her mere end et år, og nu står jeg og kigger rundt i min lejlighed og mit liv og føler mig helt alene med min søn og min graviditet. Jeg har fået tid til en abort, klinisk, på onsdag, men er meget i tvivl om jeg kan gennemføre det. jeg ønsker et barn mere, men jeg sidder langt fra i en ønske situation med kæresten, der har ændret komplet karakter de sidste par måneder. jeg kan godt se på det hele at hvis jeg gennemføre graviditeten, kommer jeg til at stå alene med det. helt alene. Min søn jeg har i forvejen har et mentalt handicap, og kræver min fulde overblik i hverdagen, for at den kan fungere for ham, hvilken min kæreste også godt ved, og vi har snakket om mange gange at hvis vi skulle have et barn, så skulle vi være 2 om det hele vejen, for ellers ville 1 af børnene bliver “tabt” i processen, da jeg ikke alene kan give min nuværende søn den stabile og takt faste hverdag han har brug for samtidig med jeg giver en lille ny min fulde opmærksomhed. jeg er mere end lost. hvis jeg bare havde en familie eller et netværk, så ville jeg ikke overveje abort.

Meget i tvivl

Jeg sidder og er meget i tvivl om jeg kan gennemføre den abort, og hvis jeg gør, om jeg så går fuldstændig ned bagefter. men jeg vil heller ikke byde min nuværende søn eller en lille ny, at jeg ikke kan være der som mor for dem, og jeg føler lidt, at hvis den lille kunne spørge mig, hvad den “skal” til verden til, så ville jeg ikke kunne give den et fornuftigt svar, andet end “fordi jeg har lyst til at få et barn mere” og det lyder ret egoistisk når jeg siger det højt, og samtidig ved at jeg ikke vil kunne give begge mine børn det de ville have brug for. plz vær ærlig, for jeg aner ikke mine levende råd. ville en abort ikke være bedst i denne situation ? sådan set fra børnenes synspunkt ? jeg har to dage til at beslutte mig. mvh den frustrerede

Svar:

Hej
Hvor er det en svær situation for dig, at være så alene. Med så mange spontane aborter, kunne det lyde til, at du (og din kæreste?) har ønsket Jer et barn (mere). Nu er du uventet gravid, havde I talt om, at du kunne blive gravid? Og nu reagerer din kæreste ret besynderligt. Har du oplevet ham sådan før? Hvis du gennemfører graviditeten, er du sikker på, at du vil stå alene, uden kæresten. Hvad hvis du får en abort? Vil han så blive hos dig? Vil du blive hos ham?

Du kan få et netværk

Du ønsker dig et barn mere. Du er i tvivl, om du kan gennemføre en abort og i så fald, om du vil gå helt ned bagefter. Hvis du havde familie eller netværk, ville du ikke overveje abort. –Du kan få et netværk! Søg på siden Home Start, Abortlinien kan også formidle kontakt til fx en støttefamilie i nærheden af dig.
Du tænker, om det er egoistisk at beholde dit barn, om en abort ville bedst set fra børnenes synspunkt. –Hvad er det for et samfund, der får en gravid mor til at tænke, at det bedste er at afslutte sit ufødte barns liv? Du har jo “bare” brug for et par ekstra hænder af og til. Din søn har et mentalt handicap og kræver dit fulde overblik. Men hvis du spurgte ham, hvad du selvfølgelig ikke skal gøre, mon da ikke han ville være forfærdet ved tanken om, at en søskend mistede livet af hensyn til ham? Mon ikke han vil glædes over en søskend, som andre børn? Og hvis den ufødte kunne spørges, mon da ikke han/hun ville foretrække livet med sin mor, der ønsker ham/hende og en storebror, uanset at du får meget at se til, og at dine børn også skal passes af andre end dig af og til. Og dig selv, hvad vil du helst leve med? Hvad tænker du om abort og om at “gå fuldstændig ned bagefter” –? Vil du byde dig selv og din søn det?

Hvad kunne gøre det mere overskueligt?

Overvej, hvad der kunne gøre det overskueligt for dig at gennemføre din graviditet? Hvad har du brug for?
Kunne du og din kæreste sammen tale med Jeres læge eller en anden fortrolig? Du skriver, at han er glad for, at du er gravid, hvad tænker han om abort?
Vær helt sikker på, hvad du vil, før du vælger abort. En abort kan ikke gøres om, mange fortryder.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver om din situation.
Håber det bedste for dig.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske