Spørgsmål:
Hej
Jeg fik en abort da jeg var 20 år gammel hvilket er godt og vel 7 år siden.
Da jeg fandt ud af jeg var gravid, græd jeg helt vildt. Jeg havde ikke ønsket det, og jeg var så bange for hvordan min mor ville reagere. Hun tog dog ok, da hun hørte, at jeg ville få fortaget et abort.
Det var min eks kæreste jeg var blevet gravid med. Jeg kontaktede ham og fortalte ham hvordan og hvorledes. Jeg kan ikke huske hans svar, men jeg havde håbet på hans støtte. Da jeg opdagede det utrolig tidligt, måtte jeg gå næsten en måned, før jeg kunne få foretaget en abort.
Det var kun min mor og ene veninde, der vidste, at jeg var gravid ud over eks kæresten. Det var en utrolig hård tid. Det, at jeg ikke kunne forklare folk, hvorfor jeg kogte hurtig over, var ked af det, frustreret og vred. Jeg følte mig ikke 100% sikker på, om jeg nu skulle få fortaget aborten.
En skræmmende oplevelse
Men da dagen kom, valgte jeg alligevel og gennemfør det, hvilket var en rigtig skræmmende oplevelse “ikke noget jeg vil opleve igen”. Jeg var træt da jeg kom hjem, og i flere dage efter. Jeg tog ikke i mod de samtaler, jeg fik tilbudt, fordi jeg bare følte, at jeg skulle prøve at glemme alt om det. Jeg var trist efterfølgende i en længere periode, men fik det bedre med tiden.
Den dag i dag tænker jeg stadig tilbage. En del af mig har fortrudt, at jeg gjorde det, at jeg ikke beholdte barnet. Jeg fortryder også, at jeg ikke tog i mod de samtaler, jeg fik tilbudt. Jeg har endda overvejet en psykolog at snakke med, ikke kun pga dette men andre ting, jeg har måtte stå model til.
Er jeg den eneste, der pines?
Ind i mellem tager jeg mig selv i at tænke, om jeg er den eneste der pines efter denne tur. Pines min eks overhovedet, eller er det virkelig kun mig der pines?
Håber nogle vil svare tilbage kunne virkelig godt bruge nogle at snakke med om dette.
Svar:
Hej
Du pines efter en abort, du fik for 7 år siden. Det lyder til, at du var meget alene om valget af abort, og om selve aborten og bagefter. Aborten fylder fortsat en del, ind imellen fortryder du aborten og tænker på, om det var en pige eller dreng, du ventede. Hvad kan du gøre? Vil du altid have det sådan?
Mange har det svært efter abort
Rigtig mange kvinder betaler en høj pris for deres abort. Særligt kvinder, der var i tvivl om deres valg eller blev pressede imod deres vilje. Det kommer bag på mange, for der er meget tabu omkring abortens pris. Typiske reaktioner er sorg, savn, skyld, tomhed og vrede. Læs evt i brevkassen om andres erfaringer med abort. Og du kan kigge her: Efter abort.
Tal med en fortrolig
Du overvejer, om din ekskæreste tænker på barnet og aborten. Formentlig fylder det langt mindre hos ham end hos dig. Det er klart, at du kunne have lyst til at dele dine tanker med ham, for det var jo Jer to, der var ansvarlige for undfangelsen af det lille liv. Du kan evt skrive noget ned om, hvad du tænker og føler. Evt skrive noget til det lille liv. Og du vil nok have gavn af at tale med nogen frotrolige, evt professionelle om aborten, hvis det er nogle, der anerkender abortens pris, og ikke blot negliserer med at “det var jo det rigtige valg” osv.
Du kan få det bedre, men aborten vil altid være en del af dit liv. Den “indsats” du gør nu, kan få stor og god betydning for dig.
Håber det bedste for dig. Du er velkommen til at skrive igen.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske