Spørgsmål:
Hej. Jeg skriver til jer, da det måske hjælper mig videre på min vej. Jeg har nu været sammen med samme mand i snart 13 år. Da vi i sin tid mødte hinanden gik der kun nogle måneder, og jeg blev gravid. Der var ingen af os der på dette tidspunkt var parate og jeg fik derfor en medicinsk abort. Det var noget af det værste jeg nogensinde har oplevet.
Desværre gik jeg osse hen og fortrød denne beslutning, men jeg kunne jo hverken gøre fra eller til, men måtte leve med det valg der nu var truffet. Der gik derfor ikke længe før jeg brændende ønskede mig et barn, og det skete så. Ca.1 år efter fik vi en lille pige som idag er 11år. Samtidig har vi en søn på 9.
Har altid frarådet folk at få abort
Jeg har efter min abort altid frarådet folk at få en abort, da det var noget af det mest forfærdelige. Jeg lærte at leve med det, efter vi fik vores datter. Jeg tænkte på, at havde jeg ikke fået den abort, så havde jeg ikke fået den datter, jeg nu har idag. Det lyder måske “dumt” men det var den måde jeg kom videre på.
Jeg har altid gerne ville ha 3 børn, men min mand har altid været “tilfreds” med de 2 vi nu har. Jeg må da osse indrømme at jo større de blev jo mindre blev mit ønske osse om en 3. Det sidste års tid har jeg følt mig helt overbevist om at jeg/vi ikke ville ha flere børn, da vores børn nu er så selvstændige at det giver vores familie helt andre muligheder i livet, og jeg følte heller ej at jeg ville kunne overskue det. Så skete det desværre i år at jeg gik hen og blev gravid! Det kom som et chok, jeg/vi kunne grine og græde på samme tid. Jeg havde jo sagt, ALDRIG mere abort. Så derfor fik ALLE det at vide da jeg var i uge 7. De blev overrasket men glade.
Ny graviditet blev helt uoverskuelig
Men efter 2 dage, gik alt ned af bakke for mig, jeg kunne ikke overskue det, og overvejede igen en abort, kirugisk. Min Mand ville støtte mig uanset, men kunne samtidig heller ikke overskue det. Jeg havde det fysisk og psykisk rigtig rigtig dårligt. Jeg kunne kun se alt det “dårlige” i igen at skulle ha en lille baby i huset, og på samme måde havde min mand det pludseligt. Jeg endte med en abort i 10. uge. Da jeg kom hjem havde jeg det fint, ingen kvalme eller andet. Dagen efter gik alt galt. Jeg kunne ikke finde alle de dårlige ting frem mere om det at skulle være mor til 3.
Hvorfor troede jeg, at vi ikke kunne klare det?
Alle mine tanker gik på, at det kunne vi da sagtens ha klaret…osv. Jeg leder og leder for at finde frem til følelse, jeg havde op til aborten, men jeg kan ikke finde dem overhovedet ! Er bare rigtig rigtig ked af det, jeg har gjort. Denne gang ved jeg slet ikke hvordan jeg skal komme videre. Denne gang kan jeg ikke leve videre med denne store ting, jeg har gjort og bruge mine børn som “undskyldning”. Indvendig har jeg et kæmpe ønske om at blive gravid igen. Alle følelserne er en stor fortrydelse, så meget en fortrydelse. Ved ikke hvad jeg egentlig spørg om, men måske et råb om hjælp.
Svar:
Hej
Det er en meget svær situation, du står i. Du har fornylig fået en abort, selvom du havde lovet dig selv, at du aldrig mere skulle have abort. Du led og fortrød første gang, og nu anden gang er det måske endnu værre for dig. Hvor er det trist, at der ikke var nogen, der kunne støtte dig til at stå ved dig selv og beholde barnet, da du midt i graviditetsgenerne ikke kunne overskue barn nr 3. Hvad kan du gøre?
Skriv dine tanker ned
Du kan fortsætte, som du gør her: Skrive ned hvordan du har det, hvad du føler og tænker. Skriv evt noget til det lille liv. Tal med nogle, der tager dig alvorligt, og ikke negliserer og siger, at det var jo det bedste osv. Læs evt Efter abort og læs evt i brevkassen om andres erfaringer med abort. Måske du har haft en støttesamtale gennem din læge? Nogle har gavn af at tale med en psykolog, hvis det er en psykolog, der anerkender abortens høje pris. Nogle har gavn af at tale med en præst om skyld og tilgivelse fra Gud. De oplever sig sat frie til at leve videre. Hvis du ønsker at tale med en præst i nærheden af dig, kan Abortlinien henvise til en.
Hvordan har din mand det? Havde I fortalt Jeres børn, at du var gravid?
Håber det bedste for dig. Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske