Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

15 år og gravid, hvad skal jeg gøre?

Spørgsmål:

Er blevet gravid, uden ønske.. Hvad skal jeg gøre? Er 15 år og har ingen mulighed for at tage mig af barnet. Mine forældre vil ikke kendes ved det og vil ikke opfostre det. Ingen i min familie vil hjælpe mig. Skal jeg vælge at få en abort?

Svar:

Hej
Du er ung og uønsket gravid, og har ingen mulighed for at tage dig af barnet. Du spørger, om du skal vælge at få en abort. Hvad tænker du om abort? Hvad ønsker du? Det må være hårdt, at dine forældre melder så kontant og afvisende ud. Selvfølgelig havde de ikke ønsket, at deres datter skulle blive ung mor, men det havde du jo heller ikke planlagt. Mange i dine omgivelser vil nok presse på for abort, fordi de ønsker at skrue tiden tilbage, men abort har ofte en høj pris. Og, det er dig, der er gravid og dit valg, og dig, der skal leve med dit valg. Der er altid andre muligheder end abort, bortadoption kune være en af dem. Vær helt sikker på, hvad du vil, før du vælger abort. Læs evt om at være ung mor på Abortliniens hjemmeside. Du er velkommen til skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske