Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Steril efter abort, kæresten forstår ikke min sorg

Spørgsmål:

Kære brevkasse. Efter mange overvejelser og desværre stort pres fra faren til barnet fik jeg i sommers sidste år foretaget en medicinsk abort. Jeg har været gennem et langt psykologisk forløb med mange timers samtale om den beslutning og konsekvenserne. Efter aborten har jeg kun haft en tanke i hovedet. Et liv for et liv. Jeg har slået ihjel, dette er dybt utilgiveligt. Jeg er opvokset i en stærk kristen tro jeg har forladt, men stadig fortæller mine rødder mig mit valg var dybt forkert.

Aborten tager livet af mig langsomt

Mit store problem er nu at jeg efter mange undersøgelser på gynækologisk afdeling har fået dommen at jeg er steril. Jeg vil aldrig kunne bære mit eget barn, da jeg ingen naturlig slimhinde har i livmoderen, med mindre jeg går gennem 1-1.5 års hormon behandling. Dette har jeg takket ja til og grundet de lange udsigter står jeg nu i den behandling som er et helved. Jeg har min partner endnu og han forstår ikke at den abort vi fik tager livet af mig langsomt. Hvordan kan jeg sætte det i relief for ham? Jeg mærker hver dag smerterne, har hver dag tankerne og han prædikere kun for mig om jeg ikke bør blive voksen og acceptere mit valg. Jeg ønsker så inderligt at han kunne hjælpe mig, for hvis jeg skal sige det som det er, ser jeg kun selvmord som løsningen. Hvad skal jeg gøre!?

Svar:

Hej
Du har fået en abort, bla pga pres fra faderen, og siden aborten har du tænkt, at valget om abort var dybt forkert. Udover dine psykiske men af aborten, er du en af de få, der også har fået fysiske komplikationer i form af sterilitet. Og nu hormonbehandling. Oveni denne byrde oplever du, at din kæreste ikke forstår dig.

Det er sundt at tage sine følelser alvorligt

Din erfaring af skyld har ikke noget at gøre med, at du “bør blive voksen”. –Det er sundt og “voksent” at tage sine tanker og følelser alvorligt, og ikke blot “acceptere” sit valg. Nu overvejer du selvmord. –Det er meget alvorligt. Hvad får dig til at tænke selvmord? Har du talt med din kæreste og læge om disse tanker? Hvis ikke, vil jeg meget opfordre dig til det. Du er opvokset i en kristen tro, som du nu har forladt. Hvad tænker du om Guds tilgivelse af dit valg om abort? Det lille barn er dødt, men dit liv er stadig værdifuldt og du er elsket af Gud. Læs evt Birgittes historie her. Hvis du ønsker at tale med en præst om din skyldserfaring og om Guds tilgivelse, kan Abortlinien henvise til en præst i nærheden af dig.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig.

Veblig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske