Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Gravid... What to do?

Spørgsmål:

Kære Abortlinien. Jeg er en pige på 17 år og vil være 18 til den tid hvor babyen ville komme.

Dette er anden gang jeg er gravid. For snart et år siden “tvang” min nuværende kæreste mig til en abort og jeg gennemførte. Det har været rigtig hårdt siden, men eftersom jeg kun var 16 da jeg blev gravid, kunne jeg delvis forstå det.

Men jeg er gravid igen nu. (Jeg ved, at det er sløset af mig). Jeg har drømmen om en baby! Virkelig! Men min kæreste, der ville blive 20 kort tid efter barnets fødsel, siger, at han ikke har ændret mening siden sidst.

MEN jeg forstår ikke hvordan han kan sige det så koldt og uforstående. Han ved jeg har haft det rigtig hårdt med det. Han siger han ikke føler sig klar og han er for umoden, men er det ikke meningen man vokser med opgaven? Jeg vil ikke have en abort.. Men min kæreste og jeg har været sammen i 4½ år… Og det er også rigtig hårdt, at tænke på jeg måske kommer til, at smide det væk. Vi har været rigtig meget igennem de sidste 4½ år og intet har slået os ud endnu, så det er rigtig svært..

Min mor var rigtig støttende sidst, hun blev faktisk ked over aborten, da hun vidste hvad det betød for mig. Der er selvfølgelig mange ting man skal forberede sig på. Jeg går stadig på handelskolen, jeg har ikke nogen økonomisk stabilitet.. Jeg ved bare, at nu hvor babyen er der, vil jeg beholde mit barn.
Jeg ved ikke om jeg psykisk kan gå igennem en abort igen. Jeg har brug for råd!
Hilsen den forvirrede og sørgmodige.

Svar:

Hej
Du ved, at nu hvor babyen er der, vil du beholde dit barn. Du vil ikke have en abort.
Det lyder til, at du har besluttet dig. Tillykke med det.

Alligevel har du brug for råd, fordi din kæreste lægger pres på dig, han er forsat ikke klar og han mener, han er umoden. –Det skulle han have tænkt på tidligere. Han har en gang “tvunget” dog til en abort og han ved, hvor hårdt det har været for dig.

Hold fast ved din overbevisning

Hold fast ved din overbevisning. Hvem kan støtte dig? –Din mor? Du er bange for at smide Jeres kæresteforhold væk, hvis du beholder barnet. Hvordan har du det med din kæreste, der koldt og uforstående “forventer” endnu en abort? Bliver du vred på ham? Overvej, hvordan du vil have det med din kæreste, hvis han igen “tvinger” dig til en abort, du ikke ønsker? Ved han, at du ved en abort kan få det mindst lige så svært som sidste gang? Nogle forhold kan ikke holde til et barn, mange forhold kan ikke holde til en abort, særligt hvis parret ikke var enige.

I har været igennem meget sammen, skulle et barn kunne “slå Jer ud”? Ja, I er unge, men ja, I kan vokse med opgaven. Hvordan ser Jerse netværk ud? Læs evt om “Ung og gravid” på Abortliniens hjemmeside.

Du er velkommen til at skrive igen og du kan ringe til Abortlinien 48394848.
Håber det bedste for dig.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske