Spørgsmål:
Hej. Jeg har altid været kritisk ift. alt “små-borgerligt” som fx børn, hus og ægteskab. Nytårsaften sidder jeg eksplicit og giver udtryk for mine holdninger om det “kedelige liv”. Det viser sig så nu, at jeg var gravid – uplanlagt gravid… I morgen er jeg i 7. uge, og jeg er totalt i vildrede ift. om jeg skal beholde barnet eller få en abort.
Jeg føler, at jeg er vokset min. 1 år på den sidste uge! Jeg har altid synes babyer var uinteressante, og egentligt bare lidt spild af tid, men det følelses HELT anderledes, når det sker inden i ens egen krop! HELT ANDERLEDES!
Bange for at fortryde
Overordnet følelses alt sindsygt uvirkeligt, og jeg er pisse bange for at fortryde den beslutning jeg vælger. Jeg hælder frem og tilbage. Det er som om, at min krop vil det her – men mit hovedet er i tvivl og koger over med bekymringer og tanker… og jeg skal jo gerne tage en beslutning hurtigt.
Studie:Jeg er studerende og arbejder som instruktør ved siden af. Jeg har valgt uddannelse sent, men jeg går meget op i mit studie, og vil så gerne blive dygtig, og få et interessant job bagefter. Det vil jeg gerne fortsat være uanset om jeg får et år på barsel.
Manden: Jeg er blevet gravid med min bedste ven, som jeg har datet i ca. 1,5 år. Vi har et stabilt, rummeligt, omsorgsfuldt, overbærende og tillidsfuldt forhold. Måske fordi vi har været venner først, så har jeg aldrig oplevet den hæsblæsende forelskelse med ham. Vi har nogle af de samme interesser og har støttet hinanden igennem mange svære ting. Han vil meget gerne vores forhold – flytte sammen osv.
Han er enormt omsorgsfuld og støttende ift. mine overvejelser i disse dage. Han synes dog, at det er for tidligt at få et barn. Han mener, at vi skal “lære” at bo sammen og være gode kærester først, og så måske få et barn om 1-2 år. Uanset hvad jeg vælger vil han være der og støtte og bakke op 100% – det har han lovet, og det ved jeg, at han mener. Han har et godt velbetalt job, så økonomi er ikke en bekymring.
For og imod abort
Imod og imod:Jeg har ikke lyst til få en abort. Jeg tror, at jeg vil få efterreaktioner på det. Bare tanken om at gennemføre en abort gør, at jeg føler mig tom og mister lidt af min ellers meget store livsappetit.
Samtidigt ønsker jeg ikke entydigt at blive mor. Jeg føler mig lidt ung endnu – vil være 27 år når jeg skulle føde. Jeg er er bange for, at jeg “mister” for meget fritidsliv. Jeg er bange for at blive sådan en træt og grålig gravid og nybagt mor, der sidder som en skygge af sig selv. Jeg er bange for min krop blive klumpet og jeg ikke kan undervise i idræt mere.
Et barn kunne give ro, og jeg vil tro, at man oplever en kærlighed der er større end noget andet, men er jeg virkelig klar? Jeg føler, at jeg sidder i saksen, og skal træffe en beslutning, der har enorme konsekvenser for begge vores liv.
Har I måske nogle råd til, hvordan jeg kommer nærmere en beslutning?
Svar:
Hej
Du er uventet gravid, og da du fandt ud af det, voksede du 1 år på en uge! Sikke en indflydelse et lille ufødt barn allerede har! Du har ikke lyst til at få abort, du tror, du vil få efterreaktioner. Faderen er naturligt nok noget rystet, men mand nok til at ville støtte dig og bakke dig op, hvis du beholder barnet.
Du har ikke ønsket at blive mor og gør det heller ikke entydigt nu. Men, en graviditet er lang, langt de fleste kvinder bliver klar til at blive mødre i løbet af graviditeten eller når de ser deres barn. 27 år er en perfekt alder for førstegangsmor.
Hvad får dig til at tænke så sortsynet om nybagte mødre? Kender du nogle mødre, der er gået i stå? Er der ingen idrætsundervisere, der er mødre? Har du jævnaldrende venner, der har fået barn, som du kan vende dine overvejelser med?
En beslutning med konsekvenser
Ja, din beslutning har enorm konsekvens, uanset om du vælger barn eller abort. Hvad vil du helst leve med? Læs evt i brevkassen om andres erfaringer med abort. Hvad kunne gøre det lettere for dig at overskue at beholde barnet?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver.
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske
Relateret læsning: I tvivl om abort