Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Vil have abort, men er ræd for at fortryde.

Spørgsmål:

Hej. Jeg er gravid, logisk nok, ellers skrev jeg vel ikke her.. Hm ja jeg har aldrig gjordt nytte af en anonym brevkasse før, så ved ikke hvor jeg skal starte.
Sagen er den at jeg er gravid. 6+4. 20 år, 21 om lidt.
Jeg har fast kæreste igennem 5,5 år, og en mor der ligeledes støtter mig mit valg, uanset hvilket.
Sagen er den, at dette er min første graviditet. Jeg har altid sagt ‘blev jeg gravid, beholdte jeg’, lige indtil nu.
Jeg er desværre psykisk syg, i det omfang at jeg uden min mor og kæreste ikke er i stand til at leve selv endnu. Her taler vi borderline, depression, angst og fobier.
Samtidig arbejder faderen (min kæreste) i udlandet i minimum et år endnu, hvor vi kun vil se hinanden max 2 gange om måneden.
Så jeg har egentlig valgt abort, pga den baggrund. Min kæreste har altid ville have børn også, men han er ked af hvis det blev nu, da han ville gå glip af alt. Jeg ville stå selv..
Og jeg er ræd for at hvis jeg ville beholde, ville kommunen evt tvangsfjerne mit barn, pga mine diagnoser. Vi ved jo alle hvor magtliderlige de kan være..

Min mor har tilbudt at adoptere

Hvis jeg beholdte, havde min mor talt om at adoptere barnet, så jeg ikke riskerede miste det.
Så ja kort sagt, det ville være muligt for mig at beholde barnet. Jeg har støtten, manden og boligen.
Men. Grundet alt overnævnte har jeg nu en tid til en abort i næste uge. Og lige indtil nu har jeg været 100% sikker på dette. Jeg føler mig ikke klar til at blive mor nu.
Og så begyndte der ellers komme mindre kønne beskeder til mig. Hvor indholdet var at jeg altid ville fortryde at jeg slog mit barn ihjel osv.

Vil jeg hade mig selv efter en abort?

Jeg er så ræd for at de har ret. Jeg fravælger det jo kun for dets bedste, så det ikke riskere at vokse op hos en psykisk syg mor eller en plejefamilie..
Jeg er sygemeldt grundet mine sygdomme, så har heller ikke andet end en kontanthjælp at byde mit barn..
Men hvad hvis folk har ret, at jeg fra den dag af vil hade mig selv osv?
Jeg har intet forhold til barnet overhovedet, i mine tanker. Intet der siger mig at jeg skal glæde mig. Men nu er jeg ræd for at fortryde valget.
Min kæreste og jeg er enige om at vi naturligvis skal have børn en dag, men tidligst når han endelig bor her igen, dvs om tidligst 2 år. Hvor min tilstand og situation forhåbentligt da også er bedre.
Alt i alt håber jeg bare lidt på at høre dit synspunkt mht til om du syntes mit valg omkring en abort er fornuftigt, eller om folk har ret i at jeg er et grusomt menneske…

Svar:

Hej! Det er en meget svær situation, du står i.
Du er uventet gravid. Du har altid sagt, at du ville beholde dit barn, hvis du blev gravid. Men du er psykisk syg og afhængig af hjælp fra din mor og kæreste. Og din kæreste arbejder i udlandet.
Du har egentlig valgt abort, men ønsker at høre Abortlinien, hvorvidt dit valg er fornuftigt og om folk har ret i, at du er et grusomt menneske, hvis du får abort.

Din situation er vanskelig, men ikke umulig

-Hvem er “folk”? Hvad betyder folks mening for dig? Hvordan tror du, du vil have det, hvis du får abort? Hvad har tidligere fået dig til at sige, at du ville beholde dit barn, hvis du blev gravid?
Tænker du, at en abort kan være fornuftig? Ja, din situation er vanskelig, men som du skriver, det er muligt for dig at beolde barnet, –du har mand, støtte og bolig. Og din mor vil evt adoptere barnet for at hjælpe dig og barn. Jeg mener ikke, at kommunen er magtliderlig og kommunen tvangsfjerner kun børn, hvis det er nødvendig i fht barnets tarv. Ja, nogle sagsbehandlere kan misbruge deres magt og true med tvangsfjernelse, hvis en skrøbelig gravid ikke vil have abort. Men, du og din mor har jo en god plan, hvad enten det skal hedde adoption eller plejemor indtil din kæreste flytter til Danmark. Og måske han kunne gøre det tidligere end planlagt.

Abort kan ikke gøres om

Få ikke en abort medmindre, du er helt sikker på, at det er, hvad du vil. Du har ikke travlt. Abort kan ikke gøres om. Mange kvinder fortryder og får det svært efterfølgende. Grundet dine diagnoser kan du være særlig udsat for at få det psykisk svært pga abort.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske