Hej. Jeg gik igennem en helt igennem forfærdelig tid for et år siden, jeg var 17 og blev 18 3 uger efter og min daværende kæreste var 22 år. Jeg blev gravid og fandt ud af det i 7 uge. Jeg boede på opholdssted og døjer med social angst. Jeg gik på produktionsskole, jeg fortalte derfor min underviser at jeg var blevet gravid, hun tog mig med til lægen for at få det afklaret om jeg nu var, lægen stiller en brusure i hånden på mig om abort og vidste jo egentlig godt hvor han ville hen med den.

Ville fjerne barnet, hvis jeg beholdt det

Jeg blev rigtig glad da jeg fandt ud af at jeg nu var gravid, men min kæreste ville absolut ikke have det barn, mit opholdssted fik det nu af vide og sagde, at det nu var mit eget valg hvad jeg ville vælge. Men hvis jeg valgte at beholde det ville de fjerne det, ligeså snart jeg havde født. Jeg var græde færdig, ulykkelig og følte da ikke på nogen måde jeg havde et valg.

Der var ingen der ville støtte mig overhoved. Jeg vende og drejede det inde i hoved og fant fordele og ulemper ved at få det barn men, kom frem til, at jeg nu ville fjerne det, da jeg på ingen måde kunne ønske at sætte et barn til verden, som skulle tages fra mig og sættes i en familie eller hvor det nu ville havne henne.

Helt alene med sorgen

Jeg valgte derfor en abort da jeg ingen udvej så, jeg kom igang og min kæreste var der den første dag, men resten af aborten forsvandt han og jeg stod nu helt alene med sorgen om det jeg ønskede aller mest. Ingen fortalte mig hvad jeg havde ret til, eller hvad jeg kunne få af hjælp, ikke engang efter aborten fik jeg hjælp.

Jeg lå syg i 2 måneder og var helt nede. Den dag i dag er jeg virkelig ked af det. Alle i min vennekreds får børn nu, og jeg kan hverken se eller høre om babyer uden at bryde helt sammen. Bare fordi jeg har angst, er der da ikke nogen som skal fortælle, hvordan jeg er som mor eller overhoved kan kan tage vare på et andet menneske? synes det forfærdeligt at systemet kan være sådan.

Hej
Hvor er det da helt urimeligt og forfærdeligt, hvad du har oplevet. Både svigt af læge, kæreste og personale på opholdssted. Ingen har været interesseret i at finde ud af, hvad du ville og hvordan de bedste kunne hjælpe dig. Det er naturligt, at dine omgivelser bliver bekymrede, når du bliver gravid, for du har brug for hjælp i fht din angst og at blive ung mor er et stort ansvar. Det er muligt, at du ikke selv kunne tage vare på et barn, men så skal du hjælpes til det eller der skal indgås samarbejde med dig i fht hvem, der så kan passe barnet.

At sætte et barn i verden, som andre delvist eller helt skal tage sig af, er en svær beslutning. Men måske er prisen for abort højere. Efter aborten er det dig, der lider. Og at det er svært for dig at forholde dig til andres babyer er helt forståeligt og naturligt. Læs evt. om psykiske følger efter abort.

Overvej at vente med sex til du er i et stabilt og forpligtet forhold med en ansvarlig kæreste og til du kan overskue at blive gravid. Hvis du igen oplever dig presset til abort, er du velkommen til at skrive til Abortlinien igen. Håber det bedste for dig.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske