Spørgsmål:
Kære Brevkasse: Jeg er som overskriften lyder blevet uplanlagt gravid. Jeg er gift og vi har en skøn datter på 3 år. Vi bor i hus og min mand har fast arbejde og økonomisk har vi råd til et barn mere. Dog har jeg det sidste års tid været en turbulent tid igennem da jeg fik en arbejdsskade og sygemeldt med stress og derfor ikke kunne arbejde som sygeplejerske mere. Jeg fik en revalidering og har det sidste år kæmpet for at få en elevplads som Lægesekretærelev. Det skal siges at, det er meget svært at få en plads da de kun tager meget få ind hvert år. Jeg er alligevel så heldig at få en elevplads med opstart d. 15/8-17 hvilket har givet ro.
Min mand giver udtryk for at han ikke kan overskue et barn mere lige nu og han helst ser en abort. Tidspunktet er så uheldigt fordi jeg føler jeg vil give afkald på min uddannelse og måske ikke får den chance igen. Skal også siges at jeg havde en meget hård graviditet sidste gang med indlæggelser og konstant kvalme gennem hele graviditeten. Tanken om det er helt uoverskueligt.
Alligevel føler jeg mig meget splittet fordi jeg er 32 år og gerne vil give vores datter en søster eller bror og syns at hendes alder er fin nu. Jeg er samtidig meget bange for om jeg psykisk kan gennemgå en abort og om følgerne bliver for store. Jeg ved ikke om jeg overhovedet kan blive gravid om 2 år når jeg er færdig med uddannelsen da jeg er 34 år. Og har fortalt min mand og jeg ikke ønsker en være gravid som 34-35 årig da jeg ikke tror min krop kan klare det. Skal siges at jeg nu er i uge 5 og kan allerede mærke kvalmen og en enorm træthed. Min første graviditet som var planlagt tog lang tid for os at blive gravide og er derfor bange for, at jeg senere ikke kan.
Samtidig er jeg bange for at ødelægge mit ægteskab og har jo også min datter at tænke på. Kan bare ikke se hende som enebarn hvilket min mand ikke har problem med. Skal siges vi altid har snakket om at få 2 børn men efter vores datter blev født skiftede han mening. Jeg tror det skyldes en meget hård graviditet hvor han var meget på og en fødselsdepression bagefter. Jeg forstår godt min mand men har svært ved at acceptere at han alligevel ikke vil have en mere da det var vores ønske fra starten af.
Jeg elsker min mand meget højt og ønsker ikke at blive alenemor da jeg ikke tror jeg kan klare det psykisk og har det der skal til for at få et barn. Jeg føler bare ikke min mand forstår konsekvensen af en abort, fordi han jo ikke kan mærke forandringerne på kroppen. Jeg er så forvirret. Venlig Hilsen M
Svar:
Hej!
Du er uplanlagt gravid og synes, det er uoverskueligt, fordi din første graviditet var meget svær, fordi du skal begynde elevplads, men mest, lyder det til, fordi din mand ønsker abort og ikke flere børn. Du vil gerne have et barn mere, og ved, at du har, hvad der skal til for at få et barn mere og det er en fin tid for Jeres datter at blive storesøster. Desuden var det svært for dig at blive gravid første gang og du er bekymret for, hvordan en abort vil påvirke dig.
Det er svært for dig. Du ønsker selvfølgelig ikke at blive alenemor, men er der udsigt til det, hvis du beholder barnet? Har din mand talt om det eller er det noget du frygter?
Det er godt klaret, at du har fået elevplads som lægesekretær, men du må også være meget kvalificeret som sygeplejerske. Og du kan jo nå at komme godt igang med uddannelsen, før du går på barsel. Og hvis du skulle blive lige så påvirket af graviditeten som første gang, så bliver du jo sygemeldt, men mister ikke din elevplads af den grund.
Din mand foretrækker abort, bla fordi første graviditet var så hård for Jer begge og fordi du desværre også fik fødselsdepression bagefter. Hvad tænker du om abort? Hvordan tror du, du ville have det, hvis du besluttede dig for abort? Hvad tænker din mand om abort? Kender din mand til de typiske følger af abort? Læs evt begge på Abortliniens hjemmeside om abort og mulige følger. Læs evt i brevkassen om andres erfaringer med abort. De fleste kvinder får det psykisk svært i kortere eller længere tid og af forskellig sværhedsgrad. Sværest er det for dem, der var i tvivl eller blev pressede. Typiske reaktioner er sorg, savn, tomhed, skyld og vrede, hvis man blev presset. Mange fortryder deres abort. Sjældent hører man om folk, der har fortrudt, at de fik deres barn. Nogle forhold kan ikke holde til et barn (mere), mange forhold kan ikke holde til en abort, særligt hvis parret ikke var enige. Bla fordi han ikke kan forstå, at hun bliver ved med at være så ked af det i så lang tid og fordi hun oplever stor vrede overfor ham, der pressede hende til så afgørende et valg.
Det er godt, I taler sammen, og at du forstår din mand. Forstår han også dig? Overvej sammen, om I vil udsætte dig og Jeres familie for evt følger af abort. Og overvej, hvad der kan gøre det lettere for Jer at overskue at beholde barnet.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske