Jeg troede jeg bare kunne gå tilbage til mig selv, mit liv. Forsætte med at arbejde, passe min familie. Alt ville blive normalt og forsætte som om intet var hent. Men jeg græder. Hele tiden. Jeg har det som en høne uden hoved, der blaffer forvirret rundt og råber op.

Jeg snakker om mig selv hele tiden men siger ikke noget af værdi, for jeg er bare glad og sjov hele tiden. Men inden i græder jeg. Inden i er jeg ulykkelig.

Hvorfor? Det var jo mit valg. Det var det, jeg ville. Hvorfor er jeg så gået i stykker inden i? Hvorfor kæmper jeg for ikke at græde? Holde tårerne tilbage? Jeg forstår ikke hvad der sker… hvad skal jeg gøre??

Hej
Du har det svært efter din senabort, og det kommer bag på dig, for det var det, du ville.
Du skriver, du er ulykkelig. Hvad føler du og hvad tænker du omkring din graviditet og dit valg af abort? Hvad fik dig til at søge om senabort? Hvem talte du med om dit valg? Har du børn?

Mange kvinder får det psykisk svært efter abort, og det kommer bag på mange af dem. Læs evt i brevkassen om andres erfaringer med abort. Læs evt her Efter abort.

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver.
Hos din læge kan du spørge om støttesamtale efter abort.

Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske