Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Spontan abort selvom alt så fint ud?

Spørgsmål:

Hej
Jeg havde en spontan abort sidste weekend.
Jeg havde været til en tryghedsscanning om torsdagen hvor de sagde at alt så fint ud og der var hjerteblinken…

Hvordan kan det så ske at jeg får en spontan abort, det har jeg lidt svært ved at forstå…
Jeg er lidt bange for at blive gravid igen, hvor stor er chancen for at det vil ske igen…
Vi har 3 raske og dejlige børn……

Svar:

Hej
Det er barsk med din spontane abort, og ja, den tryghed scanningen gav dig, var kortvarig. Der sker så meget under udviklingen af det nye liv og meget kan gå galt. Du er bange for at blive gravid igen, fordi du kan risikere at miste igen. Mange kvinder aborterer en gang og nogle kvinder mere end en gang.

Risikoen for spontan abort stiger ikke efter en spontan abort. Abortrisikoen stiger med alderen.
Håber det bedste for dig og Jer. Tag dig tid til at sørge over dit/Jeres tab, vær god ved dig selv. læs evt om spontan abort på Abortliniens hjemmeside.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske