Spontan abort – er forløbet normalt?

7. oktober 2025
Hej. Jeg skriver da jeg er lidt nervøs. Jeg fik en kraftig smerte i mit underliv fredag d. 13 januar. Jeg begyndte og bløde lidt og efterfølgende blødte jeg i 5 dage, torsdag d. 17 januar fik jeg ve-lignende smerter og kunne næsten ikke være til stede i min krop, av av av.

Min baby var gået til grunde

Jeg var til kontrol scanning igår d. 18 januar og det viste sig at min bange anelse havde holdt stik, min lille baby var gået til grunde :( og hang kun i åbningen af livmoderen hvor gynækologen også mente at det havde sluppet og trukket sig ned mod underlivet dagen for inden med mine smerter.

Håbede min krop ville klare aborten selv

Jeg fik piller med hjem så jeg kunne lave en medicinsk abort hjemme, men da jeg er rimelig angst over for denne proces valgte jeg og se om min krop selv ville udskille det. Jeg var hjemme fra sygehuset ved du 14 tiden, og kl Ca 16 kom der en lille halv lang klump ud som jeg ikke der mærkede, men efter kom der en halv stor klump som jeg mærkede kom ud.

Er forløbet normalt?

Jeg blødte kraftigt i Ca 3-4 timer og ved en midnatstid stoppede mine smerter og min blødning næsten, nu kan jeg ikke lade være med at tænke over om dette er normalt, da jeg har læst flere steder, at man bløder en uge til to efter, kan det være pga jeg har blødt i 5 dage så det meste er overstået? Er også angst for udskrabning og håber virkelig ikke jeg skal igennem denne proces, hvor mange store klumper skal der komme ud? Og hvorfor bløder jeg næsten ikke mere ikke engang 12 timer efter? Er virkelig nervøs.
Hej
Det er trist for dig, at du mistede. Måske har du blødt det hele ud, måske begynder du at bløde igen indenfor den næste uges tid. Tal evt med gynækologen om kontrol.
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

Spørgsmål fra andre i samme situation

Her kan du læse de seneste spørgsmål fra andre, der har stået i en lignende situation. Måske kan deres tanker og svar fra brevkassen hjælpe dig videre – eller give dig mod på selv at skrive ind.

Spontan bort og ujævn cyklus
8. april 2026

Spørgsmål

Hej Jeg fik en spontan abort i uge 7+4 for ca. fire måneder siden. Jeg fik menstruation igen en måned efter, men siden har min cykluslængde været uregelmæssig. Den var helt regelmæssige før graviditetstabet. Er det normalt?

Svar

Hej Det er trist med din spontane abort. Menstruationscyklus kan ændre sig efter graviditet. Det er ikke mange cyklusser, du har haft, efter din abort, så måske det snart ændrer sig til mere regelmæssighed. Tal evt. med din læge om det. Måske du har været gravid igen og aborteret meget tidligt... Håber det bedste for dig. Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske
Spontan abort i uge 8
15. marts 2026

Spørgsmål

Jeg havde for 3 uger siden en spontan abort i uge 8. Jeg havde selv opsøgt egen læge og privat scanningsklinik ugen forinden SA, da jeg havde på fornemmelsen, at noget ikke var som det skulle være (er mor til 1 i forvejen). Aborten var et voldsomt chok, og den sidder fortsat i mig - så mange drømme der er forsvundet (udskudt som min kæreste siger). Fosteret var ikke vokset siden uge 5+6. Og netop lige dér var jeg begyndt at løbe igen (efter at have været skadet og ude af løbe form i to måneder), og jeg løftede en tung kasse..... Jeg er så bange for, at dét har været grunden til min abort.... Jeg stoppede hurtigt med at bløde og har lige haft ægløsning igen (tror jeg). Men det er her flere spørgsmål ramler ned over mig og skubber mig ned i et hul igen. Var det min skyld sidste gang? Mindsker løb chancen for at et æg sætter sig fast, og forstørrer risikoen for tab (jeg tør simpelthen ik løbe)? Hvad nu, hvis jeg ikke bliver gravid nu/eller snart, kan jeg være i den sorg? Aldersforskellen bliver større og større mellem vores børn? Hvad hvis jeg mister igen?  

Svar

Hej Det er trist med din abort, og helt forståeligt, at du reagerer. Og forståeligt, at du får tanker, om noget har forårsaget aborten. -Det vil ingen kunne fortælle dig. Men at løfte tunge ting er ikke tilrådeligt for gravide. Mange kan løbe under graviditet, men måske du skal svømme eller andet under din næste graviditet. Prøv at lade være med at bebrejde dig selv, for du ved ikke, hvad aborten skyldtes. Sørg over det mistede lille liv, og prøv at have gode forventninger til at næste graviditet forløber komplikationsfrit. Håber det bedste for dig. Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske  
Graviditet efter abort
10. november 2025

Spørgsmål:

Hej. Jeg fik en kirurgisk abort for 3,5 uge siden, da graviditeten var gået til. Er det muligt at få ægløsning inden hcg er helt ude af kroppen? Altså er det muligt at blive gravid igen inden hcg er helt ude af kroppen?

Svar:

Hej Det er trist, at graviditeten gik til. Jeg vil opfordre dig til at kontakte din læge med dit spørgsmål. Typisk kommer ægløsning 2-4 uger efter aborten. Håber du snart bliver gravid igen og at alt forløber uden komplikationer. Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

Retten til Liv

Abortlinien drives af foreningen Retten til Liv, som arbejder for at værne om livet – også før fødslen. Vi tilbyder anonym og fortrolig rådgivning, hvor du mødes med respekt, empati og åbenhed.

Vores rådgivere lytter uden fordømmelse og giver dig viden og støtte, så du kan træffe dit eget valg. Hos os bliver du aldrig presset eller manipuleret – kun mødt i din situation.

Velkommen til Abortliniens anonyme brevkasse.

Det er her du skriver dit spørgsmål. Dit spørgsmål vil blive besvaret anonymt og lagt på hjemmesiden hurtigst muligt. Der kan gå op til en uge.

Brevkassen pop-up

Skriv til brevkassen

Emne