Spørgsmål om medicinsk abort

7. oktober 2025
Jeg har et par spørgsmål om medicinsk abort: 1. Hvilken betydning vil det får for en fremtidig graviditet? 2. Hvor lang tid efter en abort vil kroppen være klar til endnu en graviditet?
Hej
Er du gravid? Hvad får dig til at overveje abort?
Når du spørger til medicinsk aborts betydning for fremtidig graviditet, er det da fordi, du er nervøs for, om du kan blive gravid senere, hvis du får medicinsk abort? Du kan sikkert godt blive gravid igen. I sjældne tilfælde, hvor man har fået svært underlivsbetændelse efter abort, kan man blive steril. Nogle ufrivilligt barnløse har tidligere fået abort.
Dit andet spørgsmål forstår jeg ikke. Mener du, hvornår du kan blive gravid igen, hvis du får abort? Typisk får man menstruation igen 4-6 uger efter abort, dvs ægløsning, hvor befrugtning kan finde sted, 2-4 uger efter abort.
Overvej, hvad du tænker om abort? Hvordan tror du, du vil have det efter en abort? De fleste kvinder får det psykisk svært efter abort i kortere eller længere tid og i forskellig sværhedsgrad. Læs evt i brevkassen om andres erfaringer med abort.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver.
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

Spørgsmål fra andre i samme situation

Her kan du læse de seneste spørgsmål fra andre, der har stået i en lignende situation. Måske kan deres tanker og svar fra brevkassen hjælpe dig videre – eller give dig mod på selv at skrive ind.

Retten til Liv

Abortlinien drives af foreningen Retten til Liv, som arbejder for at værne om livet – også før fødslen. Vi tilbyder anonym og fortrolig rådgivning, hvor du mødes med respekt, empati og åbenhed.

Vores rådgivere lytter uden fordømmelse og giver dig viden og støtte, så du kan træffe dit eget valg. Hos os bliver du aldrig presset eller manipuleret – kun mødt i din situation.