Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Sorg efter provokeret abort

Spørgsmål:

I januar i år fandt min kæreste og jeg ud af, at jeg var gravid ved et uheld. Jeg var kun ca. 5 uger henne og kunne derfor få en medicinsk abort. Det var en ulykkelig situation, for min kæreste stod til at skulle 7 måneder til udlandet i forbindelse med sin uddannelse. Han skulle på få dage vælge mellem enten at droppe sin uddannelse og få et barn, eller gøre sin uddannelse færdig og prøve at få et barn senere.

Selve aborten gik som den skulle og jeg havde hverken slemme smerter i forbindelse med aborten eller psykiske mén lige efter.

I april var min kæreste så kommet til udlandet, og derfra skrev han til mig, at hans lillebror og kæresten lige havde fundet ud af, at hun var blevet gravid ved et uheld og de havde besluttet sig for at beholde barnet. Hun skal altså føde 3 måneder efter min termin, hvis vi havde beholdt barnet. Selvom min kæreste og jeg mener, at vores abort var det rigtige af praktiske grunde, er det stadig noget vi tænker på engang imellem.

Det er svært for os begge, kun at være glade på deres vegne over hendes graviditet, da den samtidig minder os om vores abort. Hvordan takler vi bedst muligt situationen? Vores forældre og søskende kender til vores abort, og min kærestes forældre er sikkert i samme situation med lykken over deres ene søn og sorgen over deres anden.

Svar:

Hej!
Du har fået abort, som du og din kæreste valgte af praktiske grunde, og derfor tænker I på aborten som det rigtige. Alligevel er aborten begyndt at fylde noget for Jer, nu, hvor en ny lille baby er på vej i familien.

Jeres reaktion er forståelig og naturlig. De fleste kvinder (par) har psykiske reaktioner efter abort, enten lige efter eller senere, fx når man konfronteres med andres graviditet. Typiske reaktioner efter abort er sorg, savn, tomhed, skyld og vrede. Selvfølgelig er det svært for Jer kun at være glade med parret, der venter barn. Hvilke andre følelser oplever I i forbindelse med Jeres minder om aborten?

Hvordan skal I tackle situationen? I skal forholde Jer til aborten, mere end I måske tidligere har gjort. Tal sammen, lyt til hinanden, hvad tænker og føler I om aborten? Skriv evt noget ned til det lille liv. Vær ærlige overfor Jer selv og hinanden. Og accepter, at abort ofte har en høj pris, som I skal leve med. Fx har du styr på din terminsdato, det vil du nok blive ved med at have.

Læs evt i Abortliniens brevkasse om andres erfaringer med abort.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk

Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske