Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Hvordan trøste min kæreste efter spontan abort?

Spørgsmål:

Hej brevkasse. Min kæreste og jeg gennemgår en spontan abort. Der er masser af artikler om kvindens sorg, men hvordan trøster jeg min mand og hjælper ham med at finde meningen med det hele?

Svar:

Hej! Det er trist for Jer med aborten. Og det er godt, du har omsorg for din mand. Og godt, at han giver udtryk for sin sorg. Selvom de artikler du nævner, primært har kvinder som målgruppe, mon da ikke også din mand kan finde hjælp i dem? Det er jo Jer begge, der oplever et tab af det barn, I har gjort Jer tanker og drømme om.

Hvorvidt der er mening at finde, I Jeres tab, er ikke til at vide. For nogle kan det hjælpe at tænke på, at barnet af ukendt årsag ikke var levedygtig. Jeg vil opfordre Jer til at fortsætte med at tale sammen, og lytte til hinandens tanker og følelser, og hav forståelse for, at I måske ikke er samme sted I Jeres sorgproces. Måske kan din mand have gavn af at tale med Jeres læge.

Håber det bedste for Jer.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

Læs mere: Spontan abort