Spørgsmål:
Jeg er mor til 2 og nu gravid med min kæreste som ikke er faderen til mine børn.
Jeg er blevet gravid for anden gang nu, selvom jeg er på p-piller og tager dem som jeg skal. Sidste gang fik han presset mig til at få en abort, og det samme gør han også denne gang.
Presser mig til abort
Men det var imod min vilje sidste gang, og jeg havde det så dårligt med det og har efterfølgende grædt flere gange. Og han sagde den gang at hvis vi blot kunne vente 3-4 måneder. Der er gået et halvt år, og ønskede bestemt ikke at blive gravid uden det var planlagt og vi var enige – og så sker det.
Denne gang er det på samme måde, hvor han presser mig, og faktisk siger at hvis jeg vælger at få barnet mod hans vilje, vil han ikke være kærester og føler sig forpligtet til noget. Jeg er derfor meget i tvivl, skal jeg virkelig glemme mig selv og mine følelser og er bange for hvordan sådan en abort vil påvirke mig denne gang.
Er det egoistisk?
Jeg er ikke i tvivl om at jeg sagtens kan klare at være alene med 3 børn alene – men er det egoistisk at tænke sådan?
Svar:
Hej
Det er et svært dilemma, din kæreste stiller dig i. Og det på trods af, at han efter din abort sagde, at I “blot kunne vente 3-4 måneder”, (hvad det så skulle ændre for ham, og det ændrede så heller ikke noget for ham, da det kon til stykket). Du ønsker ikke abort igen. Du havde det svært efter den abort, han pressede dig til, og er bekymret for, hvordan du vil få det efter endnu en abort. Hvordan tror du, du vil få det, hvis du vælger abort igen?
Ved din kæreste, hvordan du har det?
Din kæreste truer med at gå. Hvad gør det ved Jeres forhold? I er begge ansvarlige for, at et lille nyt liv er på vej. I ønskede først graviditet, når I havde planlagt det, men I vidste, at du kunne blive gravid trods p-piller. Hvad tænker din kæreste om den pris du har betalt for aborten? Ved han, hvordan det har været for dig?
Du lyder som en stærk kvinde
Du lyder til at være en stærk kvinde, der ikke er i tvivl om, at du sagtens kan klare 3 børn alene. Hvis din kæreste gør alvor af sine trusler. Mange mænd reagerer med ham ved uplanlagt graviditet, de kommer i en slags chok og tænker at den vanskelige situation kan klares med en abort.
Du overvejer, om det vil være egoistisk af dig at beholde og passe på dit barn. –Tænker du egoistisk i fht din kæreste? Er det ikke mor-barn-fjendsk, at samfundet? mænd? kan få gravide kvinder til at overveje, hvorvidt det er egostisk at passe på sit barn? Du er ansvarlig overfor det lille nye liv, og overfor dit eget liv, og dermed dine børns.
Tænker du egostisk overfor det lille barn, hvis far måske ikke vil kendes ved det-? I den ideelle verden ville nyfødte børn have en mor og en far til at elske sig og passe på sig. Men livet er ikke altid ideelt. Men måske besinder din kæreste sig iløbet af graviditeten, og står ved sit ansvar overfor dig og sit barn. Måske går han. Hvis du kunne spørge det lille barn, om det ville leve og elskes “kun” af sin mor og søskende, eller ikke ville leve, mon da ikke det ville sige ja tak til livet –?
Hvad skræmmer din kæreste så meget?
Jeg vil opfordre dig til at lytte til dig selv. Og at lytte til din kæreste og finde ud af, hvad det er, der skræmmer ham så meget ved at skulle være far? Måske er han en af de mænd, der først bliver “klar”, når barnet er født og på det tidspunkt vil forfærdes over abort-tankerne. En graviditet er lang, meget kan nå at falde på plads både praktisk og mentalt. Hvad har han brug for at bruge ventetiden til?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig og Jer.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske
Læs også: Det var ikke mit valg