Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Gravid med en ven - er pludseligt i tvivl

Spørgsmål:

Kære brevkasse. Sagen er den, at jeg i går fandt ud af at jeg er gravid, min veninde og jeg har gået og joket lidt med det, da faren er hendes overbo, og en kammerat, og så viser det sig at være virkelighed. Jeg er blevet i tvivl om, hvorvidt jeg bør beholde eller ej.

De sidste seks år har jeg ikke brugt prævention og havde egentligt indfundet mig med tanken om, at jeg nok aldrig bliver naturligt gravid. Nu er det alligevel sket med en, som jeg ikke umiddelbart ønsker et barn med.

Jeg har endnu ikke fortalt ham noget da jeg egentligt var ret sikker på at det ikke skulle blive til noget. Jeg har drukket en hel del, og også taget lidt kokain, og jeg vil for alt i verden ikke sætte et skadet barn til verden, når jeg selv er skyld i skaden.

Jeg spekulerer nu over om hvor stor chancen for skade er når jeg kun er i 6.uge? Kan man få tjekket om man har nedsat fertilitet inden man beslutter sig?

Svar:

Hej
Du har lige fundet du af, at du er gravid, tag dig tid til at undersøge dine muligheder. Mange får en hurtig abort, og fortryder efterfølgende, for abort spoler ikke tiden tilbage til før graviditeten. Du ønsker ikke barn med faderen, men har alligevel ladet muligheden stå åben, fordi du ikke regnede med naturlig graviditet.

Hvordan var det at finde ud af, at du kunne blive gravid på naturlig vis? Det er ikke sandsynligt, at fosteret har taget skade så tidligt i graviditeten. Mange stopper først med at drikke mm efter graviditet er konstateret i uge 5/6, og langt de fleste børn fødes raske. Mht at få undersøgt fertilitet, så tror jeg ikke det kan gøres, når du er gravid. Spørg evt din læge.

Hvad får dig til at overveje abort? Hvad tænker du om abort? Hvordan tror du, du vil have det efter en abort? Læs evt i brevkassen om andres erfaringer med abort.

Du ønsker ikke umiddelbart barn med din kammerat, men han er dog din kammerat, som du har valgt at være intim med. Selvom du ikke ønsker parforhold med ham, kunne I så ikke få det til at fungere at være forældre sammen? Han har jo vidst, at muligheden for graviditet var til stede.

Du havde nok ikke forestillet dig at skulle være alenemor. Hvad tænker du om det? Er der hjælp at hente i dit netværk?

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver om dine overvejelser.

Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske