Spørgsmål:
Jeg er ved at blive skør over mig selv. Igennem sommeren blev jeg gravid og valgte hurtigt en medicinsk abort, da det var et engangsknald og ikke var noget jeg kunne. Efterfølgene lod jeg som om ingenting var sket, men gik pludselig op i at blive gravid igen, og det blev jeg så, i november.
Jeg har en søn i forvejen på 3, men er alene mor, og nr 2 som det var i november, var samme far, men jeg vidste vi aldrig ville finde sammen. Det hele kørte bare i mit hoved, at jeg ville have en hel søskende til min søn, og have mit familie liv. Men jeg kunne godt se, det var noget der aldrig blev til noget, og at det var så unfair. Så jeg fik valgt fra igen.
Kort efter endte jeg op med min nuværende kæreste og har siden hen gået op i at planlægge barn, sammen med ham. Som om alt kun kredsede i mit hoved. Jeg forsøgte at regne ægløsning, købe test osv. Alt muligt. Min kæreste og jeg er gået ind i et halvt år sammen og har været bedste venner i 10 år, så at gå fra det til mere var svært i starten, men det blev godt. Nu er jeg så gravid og faktisk helt glad da jeg fortalte det til ham og alle andre, at jeg vil beholde.
Men… Nu er det som om alt splintrer igen! Jeg føler mig kvalt og bundet til ham. Den følelse jeg har med min kæreste har aldrig været vild stormende forelskelse som alle andre. Har altid levet i drama og at kæmpe for kærlighed. Her er det noget andet, og jeg er bange for at kede mig så nemt. Jeg er bange for at jeg om 2 år siger, at jeg ikke kan mere, og så står jeg der igen, med 2 børn der har 2 forskellige fædre. Han er rigtig sød ved mig, at det næsten er for meget.. Jeg kan ikke engang lige nu holde tanken ud om at skal kysse ham eller have sex med ham!
Desværre kan den anden fader godt vække min interresse… igen. Eftersom jeg var min kæreste utro i starten med ham den anden. (Han ved det). Jeg føler mig som et forfærdelig menneske! Jeg ved ikke hvorfor jeg har gjort det og hvorfor jeg har de tanker? Jeg er bange for at gøre det igen eftersom min sexlyst til min kæreste er væk, og jeg vil ikke ødelægge det, jeg så gerne vil have. Måske jeg ikke er skabt til at være “voksen”?
Svar:
Hej
Du er for anden gang indenfor kort tid planlagt gravid, men overvejer abort, som du har fået 2 gange tidligere. Hvordan har det været for dig at få abort? Hvad tænker du om abort? Hvad afholder dig fra at få abort igen?
Efter du er blevet gravid er du blevet i tvivl i dit parforhold og gør dig mange tanker om din kæreste i fht din tidligere kæreste, som du dog skriver, at du aldrig vil kunne finde sammen med.
Måske gør graviditetshormonerne det ekstra svært for dig. Og det går over igen. Du føler dig som et forfærdeligt menneske, hvad får dig til at føle det?
Hvad vil du helst leve med?
Overvej, hvad du helst vil leve med? Abort eller barn? Hvordan tror du, du vil have det, hvis du vælger abort, fordi du aktuelt er i tvivl i dit parforhold?
Du overvejer, om du ikke er skabt til at være “voksen”. Hvad mener du med at være “voksen”? Hvordan ville du vælge “som voksen”? Du vælger selv og er ansvarlig for dine valg. Du vælger, om du vil være din kæreste utro. Du vælger, hvordan du vil forholde dig til din søns far. Og du vælger, om du vil prioritere dit forhold til kæresten, som bygger på et langt godt venskab.
Måske I kunne tage på et parkursus (evt PREP) og give Jeres forhold og kommende familieliv gode forudsætninger. Overvej, hvad der fik dig til at vælge et forhold til din kæreste? Hvad fik Jer til at vælge at planlægge barn sammen? Hvad gør/gjorde Jeres forhold godt? Er det et problem, at skrue lidt ned for intimitet, når du ikkke har lyst til det lige nu?Hvad har tidligere hjulpet dig, når du har følt “ at alt splintrer”?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske