Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Planlagt gravid men skuffet og ked af det

Spørgsmål:

Hej Brevkasse. Jeg er 23 år, og jeg blev i sommers gift med min kæreste. Vi har længe talt om, at vi skal have børn, og det skulle arrangeres sådan, at jeg kunne føde i midten af det første år på graviditeten. Min mand er 29 og meget klar til at få børn, og det troede jeg også, at jeg var. Vi blev blandt andet gift, fordi at det ville jeg inden en graviditet. Men da vi så stoppede med prævention blev jeg meget angst. Jeg blev meget lettet, da min menstruation kom efter den første måned.

Måneden efter, da min menstruation udeblev, blev jeg igen meget bange, men også ked af det og i tvivl. Min mand er mega glad. Min veninde er mega glad. Min mor er ikke så glad, selvom hun støtter mig hundrede procent i, hvad jeg gør. Jeg har kvalme, og jeg har det virkelig dårligt, jeg er nedtrykt, bekymret og irritabel. Jeg kan godt håndtere det at være forælder, men jeg ved ikke, om jeg har lyst til det ansvar. Jeg er bange for at miste mig selv, og jeg er bange for, at jeg går glip af en masse ting. Jeg føler, at der sker en masse ting med at blive gift og nu have børn, og jeg har desuden et meget stressende studie, så jeg føler næsten allerede, at jeg har mistet mig selv.

Jeg spejler mig i andres reaktioner og derfor skifter jeg mening hele tiden. Det at jeg tænker så meget på mig selv, og ikke på det kommende barn, synes jeg også vidner om, at jeg ikke er klar. Jeg synes, at jeg er ufattelig dum, at jeg ikke har tænkt det igennem, og jeg ikke fortalte min mand, at vi skulle vente, fordi jeg ikke var klar. Men jeg tænkte, at man jo aldrig er helt klar, og at man bare skal kaste sig ud i det. Det har været et ønske at være en ung mor. Men jeg ved ikke, om det egentlig ikke er ligegyldigt.

Min mand har meget travlt med speciale for tiden, og han har ikke tålmodighed til at lytte til det, jeg siger. Det forstår jeg godt, men jeg føler mig også meget alene. Jeg har ikke lyst til at tale for meget med min mor, fordi hun så tydeligt blev skuffet over det, selvom hun nok er den, der forstår mig bedst. Jeg har ikke fortalt hende, at det er en upser. Undskyld mit lange brev. Jeg er meget forvirret. Venlig hilsen den forvirrede

Svar:

Hej
Du og din mand droppede prævention og du blev hurtigt gravid. Din mand er glad, men du har graviditetsgener i form af kvalme og er ked af det og i tvivl om, du alligevel har lyst til at blive ung mor.

En svær tid for dig

Det er en svær situation for dig. Og du er forvirret. Og din mand har travlt, så du går meget med alle de svære tanker selv. Hvem kan du tale med udover din mand og mor? Din veninde?Sket er sket, lige nu har du det fysisk dårligt og følelsesmæssigt svært, men det kan ændre sig. Mange kvinder bliver uventet gravide, og en almindelig graviditetstid rummer ofte både glade og bekymrede eller triste tanker/tider.

Hvad kan gøre det lettere for dig?

Overvejer du abort? Hvad tænker du om abort? Hvordan tror du, du vil have det efter en evt abort? Overvej, hvad du helst vil leve med: barn eller abort? Overvej, hvad der kan gøre det lettere for dig at overskue at beholde barnet? Overvej, hvordan dine livsværdier kan hjælpe dig i denne situation?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske