Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Uønsket gravid

Spørgsmål:

Hej.

Har for nyligt fundet ud af jeg er gravid og ønsker ikke at beholde. Hvad er proceduren og hvad gør jeg her fra?

Svar:

Hej

Hvornår fandt du ud af, at du var gravid? Hvem har du talt med? Hvad siger faderen? Hvor gammel er du? Er det din første graviditet?

Det er vigtig at du er afklaret i hvad du vil, og ikke tager for hurtig en beslutning.

Vil anbefale at du får en tid ved egen læge, så du kan få det endeligt bekræftet og afklaret, hvor langt henne du er. Det er også en læge som henviser dig videre hvis du beslutter dig for en abort. Du har også ret til at få en støttesamtale hos egen læge i denne forbindelse.

Nogle oplever, at det kan være rart at tale med en udenforstående, andre har brug for at tale med nogle der er tættere i relationen. Du kan måske også have glæde af at læse andres oplevelse i vores brevkasse.

Du er velkommen til at ringe på Abortlinien 48 39 48 48 hvor du kan tale med en rådgiver om din situation. Der er åbent hver aften ml. kl. 19 og 22 (undtagen om lørdagen).

Håber det bedste for dig.

Med venlig hilsen, Marianne Jørgensen, abortlinieleder