Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Ønsker abort uden læge tid

Spørgsmål:

Ønsker abort uden læge tid, hvordan fremkalder jeg en abort uden læge tid.

Jeg er 23 uger henne og ønsker ikke længere barnet.

Svar:

Hej

Hvor lyder det hårdt for dig, at være så langt henne i graviditeten og ikke længere ønske barnet. Hvad er der sket?

Du kan ikke få abort uden kontakt til lægen, og selv med kontakt til lægen, er det tvivlsomt, om du kan få abort bevilliget så sent i graviditeten.

At fremkalde en abort, som du skriver, vil jeg meget fraråde dig, da dette kan være forbundet med stor risiko for dig.

Hvem kan du tale med? Jeg vil foreslå dig at tale med din læge og evt sagsbehandler. Du kan få hjælp i resten af graviditeten og dit barn kan bortadopteres, hvis du fortsat ikke ønsker barnet efter fødslen.

Håber det bedste for dig.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske