Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Medicinsk abort

Spørgsmål:

Jeg har meget akut brug for at komme ud med det her til nogen. Og klokken er næsten 2 om natten, så det bliver her.Jeg er skitzofren, så jeg fik at vide af en meget sørgmodig socialrådgiver, at sandsynligheden for at jeg ville få fjernet barnet få timer efter fødslen, var så stor, at hun kraftigt ville anbefale mig en abort, selvom hun havde det svært med at “presse” mig til det. Hun er ærligt ikke særligt egnet til at være socialrådgiver, da hun bliver meget påvirket af de regler, hun skal håndhæve, som ødelægger folks liv. Så jeg tog hende alvorligt, og valgte en abort.

Så i dag fik jeg den foretaget. Og det var… jeg kan ikke finde et ord for det… helvede? Det er den værste smerte fysisk, jeg nogensinde har været i. Og jeg har haft nyresten, jeg har haft over 20 piercinger, 3 tatoveringer, piskesmæld, slidgigt i ryggen, migræne, INTET kan komme op på bare halvdelen af den smerte jeg fik, selv med mængder af smertestillende. Jeg skreg og vred mig i smerte, kun afbrudt af periodisk besvimmelse, i 3 timer. Jeg var bleg som et lig, jeg frøs ekstremt og svedte voldsomt, og mit blodtryk var latterligt meget lavere end normalt, DA JEG FIK DET GODT IGEN. Normalt ligger jeg i den høje ende af det normale med blodtrykket, førend jeg blev udskrevet var det lige i underkanten af hvad der er normalt. Selve aborten gør ikke ondt mere, men jeg er i et stort chock. Adralinen (kan ikke stave lige nu) stoppede med at hjælpe på smerterne for få timer siden, og hele min krop gør ondt som hvis jeg havde løbet et marathon. Og det, der skræmmer mig mest: da jeg blev vejledt omkring medicinsk og kirugisk abort, fik jeg at vide, at jeg ville få “smerter som en kraftig menstruation” af den medicinske. Og da jeg så skreg på sygeplejersken en time efter at få pillerne, sagde de, at det var normalt, når man var så langt henne som mig (omkring 9+6)…

Hvis jeg havde fået at vide, at der bare var en risiko for at få det så slemt, havde jeg ikke fået det gjort, så havde det klart været den kirugiske. Jeg har seriøst ikke lyst til sex nogensinde igen, med mindre det er med formål, at få børn. Jeg er ikke en gang ked af at være blevet presset ud i en abort, fordi jeg simpelthen er så chockeret over min behandling. Specielt fordi det kun tog tre timer, de sagde det kunne tage op til et døgn. Hvorfor er medicinsk abort lovligt, når man er så langt henne? Jeg har forhørt mig med andre, der har fået det, og alle siger, at det er det mest smertefulde nogensinde, med mindre man er i de første uger af graviditeten. Hvorfor blev jeg ikke bedre informeret? Jeg føler mig så forrådt. Mine forældre er rasende, min mor er traumatiseret, og min far er helt nede, fordi han opfordrede mig til det.

Svar:

Hej
Du har lige fået medicinsk abort efter noget pres fra en socialrådgiver, og aborten har været rædselsfuld for dig. Det er de færreste, der er i så stor pine som dig, under medicinsk abort, og sikkert derfor, at du ikke er blevet ordentligt informeret om risikoen for at komme til at lide sådan. Måske er det, fordi du har været i 10. graviditetsuge, og det er sent med medicinsk abort, som du skriver. Ofte udføres medicinsk abort indtil uge 9. Jeg vil opfordre dig til at tale med din læge om dit forløb og du har ret til en støttesamtale, spørg også din læge til det. Når du har det lidt mere på afstand, overvej da at tale med personalet på den afdeling du var. Og skriv evt om din oplevelse på et chatfora om abort. Det er godt, du kan tale med dine forældre, har du andre fortrolige, du kan dele din svære oplevelse med?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske