Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Livet er uretfærdigt

Spørgsmål:

Jeg skriver til jeg da jeg for 3 uger siden fandt ud af jeg er gravid. Det skal siges at det har været et ønske i 1.5 år og har i den tid måtte igennem en graviditet udenfor livmoderen som var ret kritisk hvor jeg fik fjernet den ene æggeleder det er ca 12 måneder siden. Så for 2 måneder siden blev jeg gravid igen, men aborteret på mit arbejde 10 dage over tid. Og så nu igen og der er ikke noget der er gået galt, men 3 dage før jeg fandt ud af jeg er gravid igen, bliver min mand og faren til barnet anholdt. For noget meget meget alvorligt. Så står alene med 2 børn og skal skilles og flytte.

Jeg har fået en tid til en abort men mest fordi det er det fornuftige og ikke fordi jeg har lyst til det, men sidder også og tænker at det er egoistisk at beholde barnet når man ved at på et tidspunkt skal det have at vide, hvad far har gjort, og at det er noget utilgiveligt. Plus det handler om den ældste datter. Hvad vil hun ikke tænke hvis jeg får et barn med den mand. Jeg er så splittet, at det er svært at tænke klart på noget tidspunkt. Alle siger følg dit hjerte, men det er virkeligt svært i den her situation. Jeg ved at jeg kommer til og stå alene med alt, og han kommer ikke til og se barnet.

Svar:

Hej
Hvor er det en svær situation, du står i. Du skal skilles og Jeres familie opløses, fordi din mand har gjort noget kriminelt og utilgiveligt. Og du er gravid med Jeres fælles ønskebarn. Det var ikke under disse forhold, du havde ønsket at blive gravid. Nu har du bestilt tid til abort, fordi du tænker, det er det mest fornuftige, og fordi du er bekymret for din datter. Folk opfordrer dig til at lytte til dit hjerte, men det er selvfølgelig svært ligenu. Du har ikke lyst til at få abort. Overvej, hvad der gør, at du ikke har lyst til abort? Overvej, hvordan du tror, du vil have det, hvis du får abort? Overvej, igen, hvad du frygter, hvis du beholder barnet.

Hvordan ser dit netværk ud?

Hvordan ser dit netværk ud? Hvem kan hjælpe dig med det praktiske som alenemor til 2 børn? Og hvem kan du tale med nu, om det store svigt din mand har udsat både dig og din datter for?
At dit barn måske en dag skal vide, hvad hans/hendes far har gjort, er det grund til at afslutte dets liv nu? Barnet vil jo have sin mor, og måske en “anden” far, og en børnepsykolog vil kunne hjælpe med at formidle det svære budskab, hvis det skal formidles. En børnepsykolog vil formentlig også være vigtig for din datter nu. Bla for at skille tingene ad for hende: At lillesøster/bror ikke har andel i dets fars forbrydelse, og at du passer på det lille barn, ligesom du passer på hende.

Hvad vil du helst leve med?

Overvej, hvad du helst vil leve med: abort eller barn. Bliver din svære situation lettere af, at du vælger abort?
Jeg vil opfordre dig til at være helt sikker på, hvad du vil, før du evt vælger abort. Det kan ikke gøres om, og mange fortryder deres abort. Uanset om du vælger barn eller abort, skal du leve med dit valg.
Håber det bedste for dig.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver om dine overvejelser.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske