Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Hvem taler man med om at få en abort?

Spørgsmål:

Skal jeg til læge eller til gynækolog for at snakke om abort? Jeg har fundet ud at jeg var gravid i lørdags… Og nu ved jeg ikke hvem jeg skal gå hen til og snakke om abort?

Svar:

Hej
Grundet ferietid får du først svar nu. Måske har du på nuværende tidspunkt været hos din læge?

Du har lige fundet ud af, at du er gravid og har allerede tanker om abort. Hvad får dig til at overveje abort? Hvad siger faderen? Selvom din graviditet måske er uventet og uplanlagt, så tag dig tid til grundigt at overveje din situation og dine muligheder. Det er naturligt, at du måske er chokeret og ønsker dig tilbage til før du blev gravid, men abort er en stor “ting”, som mange fortryder.

Overvej, hvad du tænker om abort og hvordan du tror, du vil have det efter en evt abort? Disse ting skal din læge også tale med dig om, når I taler om dit ønske om abort. Læs evt i Abortliniens brevkasse om andres erfaringer med abort.

Håber det bedste for dig.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske