Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedForrige indlæg:

Abort for anden gang?

Spørgsmål:

Hej jeg fik for 2 år siden en abort grundet der var kommet skade på barnet så barnet ville ikke overleve hele graviditeten ud så valgte at få det fjernet i uge 16.

Jeg er nu gravid igen uplanlagt, har bestilt til en udskrabning igen, men er begyndt at tænke om det er forkert af mig. Manden og jeg er/var enige om abort eftersom han arbejder konstant og jeg selv er syg. Men da der ikke er noget pt galt med barnet, er det begyndt at gå mig på nerverne, om det er det rette at gøre?

Svar:

Hej
Du er uplanlagt gravid og har bestilt tid til abort, fordi din mand arbejder konstant, og fordi du er syg. Nu er du blevet i tvivl, fordi barnet ikke fejler noget.

Har I talt om at ville have barn sammen?
Hvad tænker I om abort? Hvordan tror du, du/I vil have det efter en abort?
Hvad fejler du og får du hjælp ift din sygdom? Er du bekymret for, om du kan passe barnet? I så fald, hvordan ser Jeres netværk ud, kan nogen hjælpe? Mht din mands arbejde, er han indstillet på at skrue ned og tage sig tid til at være familie?

Mht om det er det rette at få abort, når barnet ikke fejler noget, så kan du få forskellige svar fra forskellige folk. Men det er dig, der skal leve med dit valg, hvad vil du helst leve med: barn eller abort?
Overvej, hvad der skulle til for at du kan overskue at tage imod barnet?

Overvej, hvorfor den planlagte abort går dig på nerverne?

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver om dine overvejelser.

Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

Relateret læsning: Efter abort