Spørgsmål:
Hej, jeg er en 17 årige pige som er bange for at være gravid. Jeg er på mini piller som jeg tager hver eneste dag på samme tidspunkt. Jeg har en fast partner, og vi har sex både med og uden kondom, tænker ik så meget over det at gøre uden, da jeg ved mine mini piller er 99% sikre.
Men min menstruation er 12 dages forsinket. Og lige siden vi have samleje første gang uden kondom, har jeg haft ondt i maven, kramper og udflåd – ligesom menstruationssmerter, bare jeg har pletblødninger og ikke selve min menstruation. Kan jeg være gravid?
Svar:
Hej
Når din menstruation er forsinket vil jeg opfordre dig til at tage en test. Hvis den er positiv, er du velkommen til at skrive igen. Husk at du kan blive gravid trods prævention, overvej at sikre dig med kondom hver gang.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske