Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Kan jeg få abort i 6. måned?

Spørgsmål:

Hej, jeg er i 6 måned og min kæreste og jeg er lige gået fra hinanden. Nu ønsker jeg ikke barnet, skal have en søn. Vores parforhold har ikke kørt så godt inden jeg blev gravid og da slet ikke nu, hvor jeg er længere henne i gravidteten. Så nu er vi gået fra hinanden.

Men kan jeg få foretaget en abort når jeg er så langt henne? – jeg ved jo godt at der er begyndt at være meget liv inde i maven. Hvad skal man ellers gøre, når man ikke vil have barnet?? Håber i kan hjælpe med et godt råd.

Svar:

Hej
Du og din kæreste er gået fra hinanden, du har termin om måske 3-4 måneder og du ønsker ikke længere barnet, din søn. Det er meget alvorligt og det må være meget svært for dig at stå i denne situation. Det er klart, at dine drømme om familieliv er bristet på en barsk måde. Men selvom du har mistet dit parforhold, er abort næppe en løsning, der “redder” dig.

Du ved selv, at der er meget liv inde i maven, ja, det er efterhånden et stort og færdigudviklet barn, der bare skal vokse lidt mere, før det er klart til at leve udenfor din mave.

Abort er næppe en mulighed så sent

Om abort er muligt, tror jeg ikke. Man kan søge om senabort gennem sin læge, men abort af et rask barn så langt henne i graviditeten, hvordan skal det kunne “forsvares”?
Du kan ikke overskue at skulle beholde dit barn, men du kan overveje at bortadoptere det. Mange ufrivilligt barnløse par vil elske at være forældre til dit barn. Det er ikke let at bortadoptere sit barn, men måske lettere end at beslutte at barnets liv skal afsluttes.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske