Spørgsmål:
Hej jeg har virkelig brug for nogle råd for jeg aner virkelig ik hvad jeg skal gøre. Mig og kæresten har et barn på et år. Og jeg har lige fundet ud af at jeg er gravid igen. Og jeg er meget imod abort og sagde til min kæreste at jeg ik ville have en abort da jeg ved for for selv at jeg får det dårligt over det. Da jeg lige har været til skanning og set barnet og har hørt barnet hjerte.
Min kæreste siger jeg skal ha en abort hans mor siger det samme hans mor råbte af mig. Hun kan ik lide mig i forvejen. Nu er min kæreste gået fra mig, har taget alle hans ting med og taget bilen fra mig. Fordi jeg ville beholde barnet. Han siger, hvis jeg ik får den abort, vil jeg ødelægge hele hans liv selvom vi har et barn i forvejen.
Jeg aner virkelig ik hvad jeg skal gøre. Håber i har nogle råd :(
Svar:
Hej
Det lyder til at være en virkelig svær situation. Du er gravid, har set dit barn til scanning og hørt dets hjerte og du er meget imod abort og ved, at du vil få det dårligt, hvis du får en abort. Hold fast ved din overbevisning. Det er dig, der er gravid, det er dit valg og dig der skal leve med dit valg uanset hvad du vælger.
Et stort pres
Du har lige fundet ud af, at du er gravid og din kæreste er nok chokeret. –Selvom han vel vidste, at det var en mulighed, at du blev gravid? Mange fyre tænker som ham, at en uplanlagt graviditet “klares” med en abort. De ved sjældent, hvad det handler om. At det er et lille ufødt barn (var han med til scanning?) og at de fleste kvinder reagerer psykisk efter en abort, særligt udsatte er dem, der var i tvivl eller blev pressede m od deres vilje.
Du er under hårdt pres både fra din kæreste og hans mor. Og måske mange andre. For I har et lille barn og havde måske ikke tænkt, at nr 2 skulle komme “nu”. Men det er ikke det samme som at du skal have en abort, for det lille nye liv er på vej.
Hvis din kæreste ikke besinder sig og respekterer dig, så er det nok ikke meget håb for Jeres forhold. For hvis du får en abort, pga pres fra ham og hans mor, hvordan tror du da, du vil have det med din kæreste efterfølgende?
Abortlinien kan hjælpe dig
Hvem kan støtte dig?
Har du et godt netværk? Evt Abortlinien kunne formidle hjælp til dig?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske