Spørgsmål:
Hej, jeg er gravid i 15. uge og dybt ulykkelig. Min kæreste og jeg har 2 drenge på 2 og 5.
Graviditeten er planlagt. Fra starten har alt været anderledes og tænkte derfor at jeg ventede en pige. Så kom vi til nakkefoldsskanning for 2 uger siden. Nakkefolden var meget større end normalt og vi blev tilbudt moderkagebiopsi. Vi tog imod og fik svar en lille uge efter, at der ikke var kromosomfejl og at det var endnu en DRENG.
Jeg blev så skuffet og kunne slet ikke forstå det- var sikker på at det var en pige og skammede mig over at jeg slet ikke blev glad for det positive resultat vedr. kromosomerne. Dagen efter var vi til samtale på sygehuset, da den forstørrede nakkefold også kunne betyde hjertefejl og andre store misdannelser.
Skal til hjerteskanning på Riget i næste uge og igen i uge 22. Fik at vide at risikoen for et sygt barn var 13%. Jeg er gået fuldstændig ned med flaget, har været på psykiatrisk skadestue, kan ikke sove uden sovepiller og er begyndt at ryge igen.
Det værste er at jeg ikke kan få glæde i maven, når jeg ser på mine drenge som jeg plejer at synes er de dejligste på jorden og kan slet ikke se hvordan jeg skal kunne få glæden tilbage og hvordan jeg skal kunne elske det barn der måske kommer.
Jeg har været til psykolog, men har ikke tiltro til, at hun kan hjælpe mig. Efter de to andre fødsler har jeg fået en “fødselsreaktion” som er blevet klaret ved at jeg har kunnet snakke med min familie om det.
Snakker også meget med min familie om min situation nu. Er bange for at jeg får en depression og støder mine drenge endnu længere væk. Jeg overvejer hver dag en abort (har undersøgt at man kan få den foretaget i Sverige indtil 18 uge). Men jeg er jo bange for at fortryde. På den anden side vil jeg hellere have en nu, end vente til uge 20 hvor det kan være nødvendigt pga. en svær misdannelse.
Alt er gået fra at være en lykkelig graviditet til et helvede. Kan slet ikke se hvordan jeg skal blive lykkelig mor igen. Jeg har altid været overbevist om at jeg skulle have en pige, så sorgen er ekstra stor, da barnet som måske er sygt, er en dreng (skammer mig frygtelig over at tænke sådan)
Ps: Min kæreste siger at hvis hjerteskanningen i næste uge ikke viser noget og jeg alligevel ikke har fået det bedre psykisk kan vi jo overveje en abort. Skal siges at han støtter mig uanset hvad.
Svar:
Hej! Ja, sikke svært du har det.
Du er skuffet over, at du ikke venter en pige. Tja, det er vel ok at have det sådan, mon ikke de fleste kvinder gerne vil have en datter? Det betyder jo ikke, at du ikke kommer til at elske din dreng lige så højt som de to første. Han er jo jeres barn. Du har bare meget du skal vænne dig til lige nu. Du føler dig dybt ulykkelig og mon ikke det er derfor, du har svært ved at opleve glæden i maven over dine to drenge?
Du har haft to “fødselsreaktioner”, som du har klaret ved at tale med din familie. Godt, at du har god støtte der. -Kan de mon også hjælpe dig nu? Måske psykologen alligevel kan hjælpe dig, når du har mødt hende et par gange?
Abort er en tung livsbagage
Du og din kæreste overvejer abort, men du er bange for at fortryde. Og det er en reel risiko. De fleste kvinder får det psykisk svært efter en abort i kortere eller længere tid og i forskellig sværhedsgrad. Og mange fortryder deres abort. Selvom en abort umiddelbart kan ligne en løsning på en svær situation, så oplever mange kvinder, at en abort skaber svære problemer. Og at aborten bliver en tung livsbaggage. Du og din kæreste skal overveje, om I vil byde dig og resten af familien dette.
Du er velkommen til at skrive igen, evt efter scanningen til post@abortlinien.dk, du kan også ringe til Abortlinien 48394848.
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske