Spørgsmål:
Kære Brevkasse!
For snart tre år tilbage blev jeg gravid. Jeg var kun 18 år gammel og min kæreste 19 år. Der var ingen tvivl om, at jeg ønskede en abort. Det handlede om flere ting, heraf mit eget mentale stadie såvel som mit kærestes, samt det faktum at vi begge gik i 3.g og snart skulle være studenter.
Fik en abort
Det passede dårligt, og vi var ikke klar. Jeg fik en abort i uge 9. Den tog utroligt hårdt på mig og jeg blev deprimeret bagefter. Det var en blanding af, at jeg følte skyldfølelse og skam, og at jeg ikke talte med nogen om det. (Kun min mor og stedfar, og min kæreste selvfølgelig).
Min kæreste og jeg er stadig sammen den dag i dag. Han ved, hvor hårdt den abort tog på mig. Jeg er meget glad for børn og ønsker selv inderligt at få børn i en tidlig alder. Men det var ikke helt planen, at det skulle være nu.
Nu er jeg blevet gravid
Jeg blev 21 for 2 måneder siden og han er lige blevet 22. Men nu er jeg altså blevet gravid, og min kæreste siger, at han ikke har lysten eller overskuddet, til at få et barn endnu. Jeg er så ked af det. Fordi teknisk set, så beder han mig gå i gennem noget, som jeg allerede er gået igennem før, og som var så traumatiserende for mig.
Jeg har udtrykket for ham flere gange, at hvis jeg skulle blive gravid, så ville jeg ikke gå igennem en abort igen. Men nu, hvor jeg står her, så bliver jeg alligevel i tvivl. Vil jeg virkelig have et barn med en, som ikke vil have et barn? Skal jeg presse på og holde fast, med risiko for at jeg fuldstændig tager “friheden” fra min kæreste? Jeg er bange for, at jeg vil hade ham for det, hvis jeg fik en abort.
Det skal lige siges at han ikke tvinger mig til noget – det er mere min frygt for, hvad konsekvenserne bliver, hvis jeg fortsætter graviditeten. Går vores forhold itu, ødelægger jeg hans liv.
Hvad skal jeg gøre?
Mit endelige problem er egentlig blot: Skal jeg gennemføre en abort for min kærestes skyld, og dermed også for min egen skyld, for at holde på vores forhold. Eller skal jeg gennemføre graviditeten og måske miste ham eller blive “straffet” resten af vores tid sammen, pga at jeg pressede et barn ned over hovedet på ham?
Hjælp… er så ked af det og ødelagt.
Med venlig hilsen – en gravid.
Svar:
Hej
Hvor er det svært for dig, og desværre en situation, du deler med mange andre piger/kvinder.
Du har oplevet, hvor hård en abort, som du selv valgte, har været, og du har været besluttet på, at det ville du ikke byde dig selv igen. –Og det vidste din kæreste. Og han vidste, at sandsynligheden for graviditet er tilstede, når man har sex, uanset brug af prævention.
Han er ikke klar til at blive far. Den følelse deler han med mange fyre, når deres kæreste er uplanlagt gravid. Men mange fyre bliver ikke “klar” før måske iløbet af graviditeten eller når barnet er født. Du kunne blive gravid optil flere gange, før han vil føle sig klar, vil det betyde, at han ville ønske abort hver gang?
Selvfølgelig er det ikke en optimal situation, at du skal træffe et valg, som får betydning for Jer begge. Det er formentlig ikke sådan, I plejer at gøre i Jeres forhold. Men din kæreste har haft “indflydelse” i og med at han er i forhold med dig og I har sex.
At være tro mod sig selv
Hvis du vælger abort, mister du barnet, du er ikke tro ift det, du har lovet dig selv, du risikerer at få det ligeså svært som sidst. Og du kommer måske til at hade din kæreste, som du skriver. Og ja, nogle forhold kan ikke holde til et barn, mange forhold kan ikke holde til en abort, særligt hvis parret ikke var enige. Bla fordi han ikke kan forstå, at hun bliver ved med at være så ked af det, i så lang tid, og fordi hun oplever vrede overfor ham, der pressede hende til et så afgørende valg.
Hvis du vælger at beholde barnet, er du tro overfor dig selv. Måske mister du din kæreste, som du skriver. Måske ser det anderledes ud for ham, når chokket har lagt sig, iløbet af graviditeten eller når han ser sit barn. Dine tanker om, at du vil blive “straffet” resten af Jeres tid sammen, er nok urealistiske. Sjældent hører man om forældre, der har fortrudt de børn de fik, uanset at timingen ikke var perfekt.
En unik mulighed
Din kæreste har nu en unik mulighed for at stå ved sit ansvar og sin kærlighed overfor dig, ved ikke at følge sin umiddelbare lyst, men stå ved at han har valgt dig.
Hvad tænker din kæreste om, at “presse” en abort ned over hovedet på dig, når han kender til den høje pris du betalte sidst?
Du er ødelagt og ked af det, og føler at du ødelægger din kærestes liv, blot fordi du tager ansvar overfor det lille nye liv, som I begge er ansvarlige for undfangelsen af. Egentlig er det jo urimeligt, at du skal have det dårligt, fordi du vælger det naturlige: at passe på det lille nye liv, der er på vej…
Hvor langt er du henne? Jeg vil opfordre Jer til at blive ved med at tale sammen og lytte til hinanden. Kan I måske tale med nogle fortrolige om Jeres situation?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig og Jer.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske