Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Abort er ikke mit ønske

Spørgsmål:

Hej, jeg er mor til en dejlig 3 årig. Jeg er ikke sammen med hans far længere. Jeg har haft en kæreste i et år som jeg er helt vild forelsket i, og det samme er han i mig. Men han har meldt ud han ikke kan forsætte forholdet, fordi jeg har en søn, og han ikke føler han er klar til det ( han er 26, moden og en dejlig mand). Han er helt vild god med min søn.

Nu 3 uger efter vi er gået fra hinanden … vi ses stadig, har sex og har det dejligt; vi har aldrig i et år haft et skænderi, det har virkelig været på en lyserød sky det her forhold … nu er jeg så gravid. Han ved jeg aldrig ville få en abort. MEN men men… det siger han så jeg skal vælge i den her situation. Han siger, at det ikke er det her, han har planlagt med hans liv, og at han ikke ønsker et barn med en han ikke skal være sammen med.

Jeg har grædt hver dag siden jeg fandt ud af det. Selvfølgelig er det heller ikke min drøm at stå med to børn alene med to forskellige fædre, men det er den situation, jeg står i. Det her lille hjerte ligger og banker inde i min mave og det fylder så meget. Jeg ved det kun er et lille foster, men jeg har allerede en følelse af, at det mit lille barn. Jeg er jo som sagt mor, og ved hvad for en kærelighed jeg jo har i vente. Samtidig er jeg bange for hvad det hele udvikler sig til, da han kræver en abort.

Svar:

Hej
Hvor er det en svær situation for dig. Men, du ved, hvad du selv vil, selvom det selvfølgelig ikke er din drøm at være alene med to børn. Jeg vil opfordre dig til at lytte til dig selv. Du er bange for, hvad det hele udvikler sig til, hvad frygter du? At du vælger abort under pres fra ham? At han bliver ubehagelig, hvis du beholder barnet?

Han er selvfølgelig i et kaos nu, han var delvis på vej væk fra dig, men han er voksen og ved, at sex kan føre til graviditet. Det er ikke et barn med dig, han har planlagt, men så skulle han have taget andre beslutninger tidligere.

Hvem kan du tale med? Hvem kan støtte dig? Hvis du beholder barnet, er der mulighed for at faderen ombestemmer sig, når hans aktuelle kaos har lagt sig. Men måske bliver han væk og du bliver alenemor. Hvis du får abort pga pres fra ham, hvordan tror du da, du vil have det med ham efterfølgende?

Hvad tænker du om abort? Hvordan tror du, du vil have det efter en evt abort? Læs evt i brevkassen om andres erfaringer med abort. Opfordr evt faderen til det samme. Mange mænd tænker abort er en løsning på en svær situation. De ved ikke, at abort ofte har en høj pris for kvinden. Selvom han har valgt ikke at fortsætte med dig, mon da han vil byde dig risiko for at få det psykisk svært efter en abort, du ikke ønsker?

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver.

Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

Relateret læsning: Gravid, men kæresten ønsker abort