Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Hvorfor græder jeg efter aborten?

Spørgsmål:

Jeg har et problem, som jeg gerne vil forsøge at finde svar på, og jeg håber at i evt. kan hjælpe mig.
Jeg har en kæreste, vi har været sammen i ca 2 1/2 år, i starten havde vi sex rimelig ofte og det hele gik egentlig meget godt.
For ca. 1 år siden gik jeg igennem en abort ( meget meget ufrivilligt, jeg gjorde det for min kærestes skyld ) Det var en meget hård tid, og vi var ved at gå fra hinanden flere gange.

Det var barnet eller ham

Valgte jeg at beholde barnet ville han ikke være sammen med mig. Han forstod mig slet ikke – men jeg valgte at kæmpe for vores forhold i stedet for ”det” der endnu ikke var blevet til noget i min mave. Det tog rigtig hårdt på mig, og vi havde ikke sex i laaaaaang tid, og når det en sjældent gang skete, så begyndte jeg at græde bagefter.
Men dette græderi stoppede pludseligt efter noget tid.
Men for at sige det rent ud, så har vores forhold slet ikke været det samme siden den abort, uanset samtaler osv sammen, har han bare ikke kunne forstå jeg kunne hænge fast i fortiden.
Nu er der som sagt gået lidt over et år, og jeg kan mærke det ikke rigtig går mig på mere, og jeg vil selv sige jeg er kommet videre.

Vores sexliv er dødt

Men en ting der ikke er kommet videre er vores sex liv, det er rent faktisk dødt! Så går den ene tidligt i seng, så er den anden træt – og ja, jeg er generelt bare utrolig dårlig til at tage et initiativ.
Men her igår aftes, der havde vi endelig sex efter laaang tid, og det var overhovedet ikke fordi det var dårligt, men lige idet jeg kommer, så kan jeg mærke hvordan tårerne de begyndte at trille ned at kinderne på mig, og jeg ved virkelig ikke hvorfor. Min kæreste forstår ikke når jeg siger jeg ikke ved hvorfor, og tror bare det fordi jeg ikke vil sige det. og jeg ved virkelig ikke hvorfor!
så forslog han vi helt holdt op med at have sex, for han synes jo ikke det særlig fedt at være sammen med en der græd bagefter – hvilket det jo heller ikke er for mig.
Det skal lige siges at han selvfølgelig lå og trøstede mig som en kæreste nu skal gøre.
Er der nogle som kan fortælle mig hvad jeg skal gøre for at stoppe disse tårer efter sex!?

Svar:

Hej! Du har fået en abort, som du ikke ønskede, du valgte abort for din kærestes skyld. Du havde det hårdt efter aborten og aborten har tæret på jeres forhold. Nu går aborten dig ikke på mere, du vil sige, du er kommet videre, men du har svært ved sex og græder i forbindelse med sex. –Eftersom du skriver til Abortlinien om dette problem, tyder det på, at du mener, der er sammenhæng mellem aborten og dine sexproblemer. Og det er meget sandsynligt. Så når du skriver, at aborten ikke går dig på mere, kunne man så forestille sig, at det er en fortrængning?

Abort kan ødelægge parforholdet

Hvordan har du det med din kæreste, som direkte eller indirekte pressede dig til en abort, du ikke ønskede? Nogle forhold kan ikke holde til et barn, mange forhold kan ikke holde til en abort, særligt ikke, hvis parret ikke var enige. Bla fordi han ikke kan forstå, at hun bliver ved med at være så ked af det i så lang tid og fordi hun oplever stor vrede overfor ham, der pressede hende imod hendes vilje. Og problemer med sex er ikke unormalt efter abort.
De fleste kvinder får det psykisk svært efter abort i forskellig sværhedsgrad og varighed. Typiske reaktioner er sorg, savn, skyld, tomhed og vrede, hvis man blev presset. Sværest er det for dem, der var i tvivl. Mange fortryder deres abort. Aborten bliver en tung livsbagage. Dette kommer bag på mange, fordi abortens høje pris desværre er forbundet med meget tabu.

Tårer måske et symptom?

Du vil gerne have dine tårer stoppet. Mon ikke dine tårer er symptom på noget du skal arbejde med? Måske tale med en præst eller psykolog om aborten og jeres parforhold. Du kan lade din kæreste læse dette og I kan evt sammen læse i Abortliniens brevkasse om andres erfaringer med abort.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk
Håber det bedste for dig.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske