Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Hvor tidligt kan man få medicinsk abort?

Spørgsmål:

Jeg er i den situation, at jeg muligvis er gravid. På nuværende tidspunkt er det dog for tidligt, til at kunne bekræfte dette med en graviditetstest. Jeg har dog utallige symptomer på graviditet, men er også i tvivl om det muligvis kan skyldes den fortrydelsespille, som jeg tog for lidt over en uge siden nu.

Jeg ønsker en abort, hvis det er tilfældet at jeg er gravid. Jeg vil derfor blot forhør mig, hvor tidligt man vil påbegynde en medicinsk abort. Jeg tænker nemlig, at det er bedre at starte så tidligt som muligt, men ved ikke om man bekræfte en graviditet før menstruationen er udeblevet og via en graviditetstest?

Derudover vil jeg gerne høre, hvad risikoen er for at blive steril, hvis man får en medicinsk abort? Jeg ser frem til jeres svar. Mvh. L

Svar:

Hej
Du er måske gravid, og hvis du er, ønsker du medicinsk abort så tidligt som muligt. Hvad får dig til at ønske abort? Hvad får dig til at ønske aborten meget tidligt?

Du kan ikke få medicinsk abort, før graviditeten er konstateret. Måske kan din læge konstatere graviditet gennem en blodprøve tidligere end ved urinprøve efter udebleven menstruation.

Du kan læse om medicinsk abort her: Medicinsk Abort

I sjældne tilfælde kan man blive steril efter abort, hvis der har været komplikationer. Nogle ufrivilligt barnløse har tidligere fået abort.

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske