Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Graviditeten var ikke planlagt

Spørgsmål:

Hej. Jeg opdagede for en lille uge siden jeg er gået hen og blevet gravid på p-piller. Vi har været sammen i 11 år, har to børn sammen og han et fra tidligere forhold. Han ønsker ikke flere, og jeg havde egentlig forenet mig med dette.

Nu er det så sket, og jeg føler mig allerede knyttet til den lille spire og kan ikke få det fjernet. Han vil som sagt ikke have det, men det er min beslutning siger han.

Jeg fortalte ham idag, at jeg skal til lægen imorgen for en snak, som man nu skal – ingen svar eller reaktion. Jeg har grædt så meget idag, fordi jeg føler, at hvis jeg beholder det, så bliver jeg nødt til at flytte for at mit barn ikke skal vokse op med en far som måske ikke elsker den. Men jeg føler også, at hvis jeg tager den abort, som han presser mig til, så kommer jeg aldrig til at tilgive ham, og vil blive nødt til at flytte alligevel :(

Jeg føler han afskyer mig og giver mig skylden og syntes sig gået bag om ryggen og jeg kan mærke han tager afstand til mig :(  Jeg er i syv sind og så ked af det.

Svar:

Hej
Det lyder meget svært for dig. Mon din samtale med lægen har hjulpet dig i dit dilemma?

Det er let at forstå, at du er meget ked af det, og det må være meget svært for dig at mærke din mands reaktion. I er jo begge ansvarlige for, at du er blevet gravid. Han kunne jo være blevet steriliseret, når han ikke ønskede flere børn.

Han siger, det er din beslutning. Han truer ikke med at gå fra dig, men du tænker, du kan blive nødt til at gå fra ham. Han må være meget presset af den uventede graviditet. Han er nok i en slags chok. Ved du, hvad der presser ham så meget med et barn mere?

Du skitserer dine muligheder, hvis du hhv får abort eller beholder barnet, og det er måske realistisk, at begge valg kan betyde, at I går fra hinanden. Men, måske kommer det til at se anderledes ud, når han har vænnet sig til tanken om et barn mere. Graviditeten er lang, meget kan falde på plads praktisk og mentalt. Det er ikke usandsynligt, at han kan tage imod barnet, ligesom med sine andre børn.

I har et langt forhold bag Jer og to børn sammen, der er noget at kæmpe for. Kunne I forstille Jer sammen at tale med en professionel om Jeres situation?

Overvej, hvad du helst vil leve med?

Har du fortalt din mand, hvordan du har det med abort? Måske ved han ikke, at mange kvinder får det psykisk svært efter abort, særligt efter en abort, de ikke ønskede. Og at det kan få store konsekvenser for familien, som du også frygter. Foreslå ham evt at læse i Abortliniens brevkasse om kvinders erfaringer med abort. Eller her: Efter abort

Hvem kan du tale med i dit netværk? Har I fælles venner, I kunne tale med?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og kan ringe til Abortlinien 48393939

Håber det bedste for dig og Jer.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske