Spørgsmål:
Hej, jeg er en pige på 21 år og jeg bor sammen med min kæreste på 22 år, som jeg har været sammen med i et halvt år, så det er stadig forholdsvis nyt. Vi er glade for hinanden og for vores familier, eller det var vi.
Nu står vi i den situation at jeg er blevet gravid. Jeg hælder mest til at beholde barnet, men det gør han bestemt ikke. Han er ikke klar og han føler ikke at det er den rigtige måde at få et barn på, når det ikke var planlagt. Han lægger meget vægt på at jeg skal acceptere hans ønske og at det også er hans liv.
Min kærestes mor lægger pres på mig
Det samme gør hans mor, hun har sågar ringet mig op og understreget at jeg ikke har et valg og at jeg skal få en abort omgående! Ellers ødelægger jeg mit, hans og deres liv. Hun siger jeg er egoistisk og jeg ikke tænker på hvor mange mennesker jeg ødelægger det for, hvis jeg får det barn.
Min familie er dog helt anerledes, de er støttende og forstår både ham og jeg. De vil hjælpe mig igennem både abort, men også graviditeten og barnet. Jeg ved at jeg kan være en god mor, men jeg er inderligt ked af at skulle opfostre mit barn alene og skulle fortælle hende/ham at faren ikke ville være i billedet og jeg vil jo miste ham jeg elsker.
Bange uanset, hvad jeg vælger
Jeg skriver fordi jeg er så dybt forvirret og jeg er bange for at hvis jeg får en abort, er jeg blevet presset til det og fortryder måske efterfølgende, fordi det ikke var 100% mit valg. Jeg er også bange for at gennemføre graviditeten, for har jeg så bare valgt det for min egen skyld uden at tænke på andre og mit barn skal leve uden sin far og den tilhørende familie? Jeg vil jo også miste ham jeg elsker og der vil komme en ufattelig meget ballade ud af det.Hilsen den meget skrøbelige gravide og forvirret pige.
Svar:
Hej
Det er en svær situation, du står i, det er let at forstå, at du er forvirret. Det må også være meget svært for dig og din kæreste lige nu, hvor I reagerer så forskelligt på graviditeten. Du underskriver dig, som ”den meget skrøbelige gravide”; tænker du dig generelt som skrøbelig eller er det ”bare” i denne situation, du oplever dig skrøbelig?
Som gravid er du under stor påvirkning af graviditetshormoner, som kan give humørsvingninger, og med det pres din kæreste og hans mor udsætter dig for, er det næsten uundgåeligt ikke at føle sig skrøbelig. Men samtidig lyder du også stærk; fordi du reagerer på dit dilemma, du ved, du kan være en god mor, og du reagerer helt rimeligt på ”din svigermors” reaktion.
Valget har konsekvenser
Du har ret i det scenarie, du opstiller: der er store konsekvenser uanset om du vælger barn eller abort. Du tænker, du mister din kæreste, hvis du vælger at beholde barnet. Og ja, det er der pt stor sandsynlighed for, men måske ombestemmer han sig, og tager ansvar, når chokket over graviditeten har lagt sig. Og, hvis du vælger abort pga pres fra din kæreste, hvordan tror du da, du vil have det med din kæreste?
Nogle forhold kan ikke holde til et barn, mange forhold kan ikke holde til en abort, særligt hvis parret ikke var enige. Du tænker, du måske vil fortryde et valg af abort, og det er sandsynligt, at du vil det. Mange får det psykisk svært efter abort. Læs evt i brevkassen om andres reaktioner på abort.
Urimelig reaktion
Din kærestes mor lyder meget chokeret, sikke en voldsom reaktion, og helt urimelig. Men, hendes søn er voksen, har sex med sin kæreste, som han er flyttet sammen med, både han og hun ved, at der var mulighed for graviditet. I stedet for at opføre sig så upassende overfor dig, i forsøg på at ”hjælpe” sin søn til at smutte fra sit ansvar, var det mere passende, at hun afreagerede ”et andet sted” og spurgte Jer, hvordan hun kan hjælpe Jer.
Lad ikke hende få dig til at tænke, at du er egoistisk, hvis du beholder barnet. Du tager ansvar, både overfor dig selv og det lille liv. Det lille nye liv kan ikke spørges, men hvis han/hun kunne, mon da ikke hun/han ville ønske livet med sin mor, der giver kærlighed og omsorg, fremfor at dets liv skulle afsluttes? Måske bakker faderen op på et senere tidspunkt, måske kommer der en ”anden far”. Det er store og urealistiske tanker, at et barn kan ødelægge sine forældres og bedsteforældres liv. Du er ung, men det er ikke umuligt at tage imod barnet. Tillykke med din familie, der er støttende.
Læs evt her:Ung og gravid og her: Min historie
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske